Nye afsnit af ‘Fuller House’ i juledagene
14/11/2017 | Flixfilm
Skuespiller Candace Cameron Bure, som i serien spiller storesøster D.J. Tanner, bekræfter også premieredatoen på Twitter i en video, som kan ses nederst i artiklen.
Dermed er der rig mulighed for at nyde juledagene i selskab med Familien Tanner.
Tredje sæson af ‘Fuller House’ er blevet delt over i to dele, og det er dermed de resterende 9 afsnit i sæsonen, som får premiere i december. De nye sæson følger naturligvis op på historierne og spørgsmålene fra første del af sæsonen, hvor det store spørgsmål naturligvis er hvem D.J vil vælge af de to fyre; Steve (Scott Weinger) eller Matt (John Brotherton) – Hvis hun dog overhovedet vil vælge én af dem?!
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Fuller House’ / ‘Hænderne Endnu Mere Fulde’ er en fortsættelse til serie ‘Full House’ / ‘Hænderne Fulde’, som blev vist på tv fra 1987 og frem. De nye serie har alle skuespillere fra den originale serie på rollelisten, men det er primært børnene Candace Cameron-Bure og Jodie Sweetin samt veninden Andrea Barber man følger.
Se ‘Fuller House‘ på Netflix Danmark. De resterende 9 afsnit af sæson 3 kan ses fra den 22. december.
Candace is here with some BIG news to help those mid-season blues! ? pic.twitter.com/2pk8IoOhE2
— Fuller House (@fullerhouse) November 13, 2017
























