Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-filmen ‘Bright’ får en efterfølger

Netflix-filmen ‘Bright’ får en efterfølger

04/01/2018 | Flixfilm

Der har været rygter om det de seneste dage, men nu har streamingtjenesten Netflix netop bekræftet, at den milliondyre originalfilm ‘Bright’ får en efterfølger.

Det bekræfter Netflix i en pressemeddelelse, samt en video udsendt på de sociale medier, som kan ses nederst i artiklen.

‘Bright’, som er instrueret af David Ayer (Fury, Suicide Squad, Training Day) og har Will Smith (Bad Boys) og Joel Edgerton (Exodus: Gods and Kings) i hovedrollerne, havde premiere den 22. december 2017 og er efterfølgende blevet den mest sete Netflix film nogensinde inden for den første uge efter premieren og placerer sig som #1 over mest sete film på Netflix i samtlige lande (190+ lande) siden sin udgivelse.

Dette til trods for at filmen har delt vandene – især hos medierne. Selv ikke Flixfilms egen anmelder var imponeret af filmen. Men anmeldelser giver som bekendt ikke altid et retvisende billede og det lader til at ‘Bright’ har været særdeles populær hos Netflix-medlemmerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har hverken offentliggjort hvornår ‘Bright 2’ får premiere eller om det bliver en decideret sequel eller prequel, men det er bekræftet at både David Ayer, Will Smith og Joel Edgerton vender tilbage i den nye film.

LÆS OGSÅ:  Her er de nye julefilm på Netflix i 2026

Actionthrilleren ‘Bright’ foregår i en verden hvor mennesker og overnaturlig væsner som orker, elver, alfer og feer lever side om side, hvori vi følger to betjente, som håndterer kriminellehandlinger hvori der indgår magi. Samtidig med at de kæmper med deres indbyrdes forskelle, skal de sammen kæmpe mod fjenden og sørge for, at et dødbringende relikvie ikke havner i de forkerte hænder, da det vil have fatale konsekvenser.

Se ‘Bright‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.


Se alle nye film og tv-serier