Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix finder serie-afløser til ‘House of Cards’

Netflix finder serie-afløser til ‘House of Cards’

06/02/2018 | Flixfilm

Når ‘House of Cards’ sæson 6 rammer Netflix senere på året er der tale om den endegyldigt sidste sæson af serien, som på det seneste har været ude i et stormvejr. Det bliver dermed et farvel til ét af Netflix helt store serie-flagskibe.

Det tyder dog på, at Netflix er klar i kulissen med en ny politisk storserie, som skal løfte arven fra ‘House of Cards’.

Det amerikanske medie Deadline rapporterer, at Netflix har købt rettighederne til at producere serien ‘The Politician’, der i modsætning til ‘House of Cards’ ikke vil være helt så dyster og mørk.

Tony-vinderen Ben Platt (‘Pitch Perfect’) har allerede skrevet under på at medvirke, mens kontrakter stadig forhandles med Oscar-vinderne Barbra Streisand (‘Meet the Fockers’) og Gwyneth Paltrow (‘Iron Man’) (billede).

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ikke sluppet mange information ud, men ‘The Politician’ vil følge en velhavende politiker fra Santa Barbara og hver sæson vil byde på nye politiske udfordringer. Netflix har skrevet under på at lave to sæson af serien.

LÆS OGSÅ:  ‘Byttet’: Svensk mareridtsthriller med Fares Fares og Jakob Oftebro

Deadline mener at vide, at serien er blandt de største tv-aftaler, som vil blive indgået i år.

Ingen premieredato er afsløret, men det må formodes, at ‘The Politician’ først kan ses på Netflix til næste år eller senere, da produktionen, som det fremgår af oplysningerne, stadig er på et meget tidligt stadig.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
04/09 Nosferatu

I Tyskland i det 19. århundrede udser en urgammel ondskab sig en ensom ung kvinde. Han hjemsøger hende med uhyggelige syn og skræmmer hendes hengivne ægtemand.

04/09 Black Mass

Dette drama fortæller den virkelige historie om Whitey Bulger, den berygtede gangster, der lavede en aftale med myndighederne og derefter undgik arrestation.

En heltemodig general sendes til et militærfængsel på grund af opsætsighed. Her kommer han hurtigt på kant med den hårde inspektør.

04/09 Earle Meets World (Sæson 1)
(Sæson 1)

Alix Earle, influenceren og generation Z’s ultimative “it”-pige, tager os med bag kulisserne og helt tæt på hendes liv og familie i denne realityserie.


Se alle nye film og tv-serier