Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Guillermo del Toro laver horror-serie til Netflix

Guillermo del Toro laver horror-serie til Netflix

15/05/2018 | Flixfilm

Den anerkendte Oscar-belønnede filmskaber Guillermo del Toro laver en helt ny horror-serie til Netflix, hvor han personlig selv udvælger de dystre historier – den ene mere skrækindjagende end den anden.

Det skriver streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelelse.

Udover at finde de bedste historier, vil Guillermo del Toro også instruere og skrive et par afsnit i serien, mens hans primære job bliver at sammensætte de uhyggelige historier med de bedste filmmagere, manuskriptforfattere og skuespillere fra branchen.

Serien, som har fået navnet ’10 After Midnight’ bliver en antologi-serie, hvilket betyder, at den består af en samling afsnit, der kan ses uafhængigt af hinanden. Andre eksempler på antologi-serier er f.eks. ‘Black Mirror’.

Artiklen fortsætter under annoncen

’10 After Midnight’ bliver den første “live-action-serie’, som den anerkendte instruktør laver for streamingtjensten, der dog også har været drivkraften bag animationsserien ‘Trollhunters‘, som ligeledes kan findes på Netflix. Tredje sæson af ‘Trollhunters’ får i øvrigt premiere den 25. maj.

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i november

Guillermo del Toro vandt ved dette års Oscar-uddeling fire priser for filmen ‘The Shape of Water’, som han har skrevet og instrueret, herunder prisen for bedste film og bedste instruktør.

Før navnet Guillermo del Toro kom på alles læber med ‘The Shape of Water’, lavede han anerkendte værker som ‘Pan’s Labyrinth’, ‘Hellboy’ og monster/robot-filmen ‘Pacific Rim’ fra 2013.

Det oplyses ikke hvornår ‘Guillermo del Toro Presents 10 After Midnight’ får premiere på Netflix Danmark, men den skulle eftersigende snart blive tilgængelig.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier