Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix køber internationale rettigheder til to amerikanske serier

Netflix køber internationale rettigheder til to amerikanske serier

25/07/2018 | Flixfilm

Mens de fleste holder ferie i sommervarmen har streamingtjenesten Netflix været på shoppetur og indkøbt de internationale rettigheder til to amerikanske serier, som vil lande i biblioteket på Netflix til næste år.

Der er tale om den futuristiske action-serie ’Snowpiercer’, som er baseret på den roste film af samme navn fra 2013 af Bong Joon-ho, samt true crime-serien ’Dirty John’.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

I ’Snowpiercer’, som har Jennifer Connelly og Daveed Diggs i hovedrollerne, er handlingen den samme som i filmen; Jorden er blevet til et frossent ingenmandsland, mens de eneste tilbagelevende befinder sig i et gigantisk tog, der kredser rundt om jorden. Klasseskel, sociale og politiske forhold er nogle af de spørgsmål, som vil blive rejst i serien,

Artiklen fortsætter under annoncen

’Dirty John’ med Connie Britton og Eric Bana på rollelisten, er baseret på en række artikler og podcasts af samme navn og handler om en tilsyneladende håbløs romantiker, der fejrer benene væk under en kvinde for så efterfølgende at trække hende ind i hans spind af løgne.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Below'

Der er allerede planlagt to sæsoner af ’Dirty John’, som forventes at få premiere på Netflix i 2019. Det samme er tilfældet for første sæson af ’Snowpiercer’.

Når Netflix køber de internationale rettigheder betyder det at streamingtjenesten har den eksklusive ret til at vise serierne i alle lande udenfor USA.

Hvorvidt der kommer en enkelt episode af serierne om ugen, som det er tilfældet med flere serier som Netflix har rettighederne til, heriblandt ’Better Call Saul’ og ’Shooter’ eller om alle afsnit vil være tilgængelige med det samme, oplyses ikke.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.


Se alle nye film og tv-serier