Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » EU: Mindst 30% indhold skal være fra Europa

EU: Mindst 30% indhold skal være fra Europa

03/09/2018 | Flixfilm

Det har længe været rygtet, at EU var klar til at lægge Netflix i lænker og kræve at en større procentdel af filmene og serierne på streamingtjenesten skulle være lokal-produceret, men nu er EU tættere på målet end nogensinde.

Til det amerikanske medie Variety udtaler generaldirektøren hos EU-Kommissionen nemlig, at kun en sidste afstemning mangler.

Kvotelovgivningen betyder, at streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Amazon m.v. skal tilbyde et udvalg hvor mindst 30% af film og serierne skal være produceret lokalt indenfor EU. Det er dermed ikke længere tilladt blot at tilbyde f.eks. amerikanske film og serier.

Roberto Viola, generaldirektøren hos EU-Kommissionen, forventer, at lovgivningen bliver stemt igennem til december og træde i kraft seneste 20 måneder efter. Det vil sige i midten af 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden indholdskvoten på 30%, skal streamingtjenesterne også give det europæiske indhold en prominent og synlig plads på brugerfladen. Det er altså ikke nok blot, at indkøbe visningsrettigheder til film og serier, og gemme dem væk i obskure kategorier.

LÆS OGSÅ:  Netflix viser ny dansk film med Trine Dyrholm og Hollywood-stjernen Christian Slater

Streamingtjenesten Netflix er angiveligt allerede tæt på at have 30% indhold fra de europæiske lande med serier som ‘The Rain‘, ‘Dark‘, ‘Suburra‘ og ‘Papirhuset‘, mens de amerikanske konkurrenter HBO Nordic og Amazon Prime får travlt med at opjustere deres udvalg.

Formålet med lovgivningen er at tvinge de internationale streamingtjenester til at investere mere i den europæiske film- og serie-industri.


Relaterede nyheder




1 kommentar til EU: Mindst 30% indhold skal være fra Europa

  1. Michael - kl. 08:59, 04-09-2018:

    Der er Netflix vel allerede godt på vej? De har en del dansk og spansk indhold pt så vidt jeg kan se. Men uden tvivl mere der skal laves kunne jeg forestille mig.

Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.

24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.


Se alle nye film og tv-serier