Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Skaberne af ‘Sherlock’ laver Dracula-serie til Netflix

Skaberne af ‘Sherlock’ laver Dracula-serie til Netflix

16/10/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har slået pjalterne sammen med den traditionsrige tv-station BBC om at skabe en ny vampyr-serie om den berygtede blodsluger Dracula.

Det oplyser Netflix i en meddelelse.

Den stadig unavngivet serie, som er skabt og skrevet af Steven Moffat og Mark Gatiss, der også var hovedmændene bag ny-fortolkningen af ‘Sherlock’, bliver på tre episoder med hver en varighed på 90 minutter.

Dracula-serien inspireres af Bram Stokers klassiske novelle, der atter vil introducere verden til den famøse vampyr, som gjorde det sexet at være blodsuger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Handlingen vil tage sit udgangspunkt i Transylvania i 1897 hvor greven planlægger, at slukke tørsten i det viktorianske Londen.

Der er store forventninger til skaberne Steven Moffat og Mark Gatiss, da de succesfuldt skabte nyt liv til historien om Sherlock Holmes og hans tro væbner Dr. John Watson i serien ‘Sherlock’ med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman.

LÆS OGSÅ:  Netflix sikrer sig ny thriller fra Coen-brødrene: 'Jack of Spades'

‘Sherlock’ er ikke officielt slut endnu eller blevet droppet, men med skabernes nye blodige projekt må det formodes, at nye afsnit med detektiven har lange udsigter.

BBC vil have rettighederne til Dracula-serien i England, mens Netflix vil vise den i resten af verden.

Det er ikke offentliggjort hvem der skal spille Dracula i den nye serie eller hvornår den får premiere.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da Optimus Prime hører om et nedskudt Transformers-rumskib på månen, påbegynder han en mission for at redde piloten – hans mentor Sentinel Prime.

Efter Optimus Prime har vendt sig mod mørket, slutter Cade Yeager sig til en gruppe autobotter for at stoppe en skurkagtig sammensværgelse om at ødelægge Jorden.

Fem år efter Chicagos ødelæggelse har menneskeligheden vendt sig mod alle robotter, men en enlig far og opfinder vækker én til live, som måske kan redde verden.

Sam Witwicky har startet en helt normal tilværelse som studerende. Han finder ud af sandheden om robotracernes oprindelse og slutter sig til Optimus Prime og Bumblebee.


Se alle nye film og tv-serier