Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Nye afsnit af ‘Disenchantment’ i 2019, 2020 og 2021

Nye afsnit af ‘Disenchantment’ i 2019, 2020 og 2021

23/10/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop afsløret, at Matt Groenings (‘The Simpsons’, ‘Futurama’) Netflix-serie ‘Disenchantment’ er blevet fornyet med en sæson. Det betyder, at der kommer 10 nye afsnit i 2019, 2020 og 2021.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Selvom det godt kan se ud som om at animationsserien ‘Disenchantment’ har fået grønt lys til hele yderligere tre sæsoner, så er der som nævnt blot tale om en enkelt sæson, da Netflix har valgt, at dele sæsonerne op i to.

De 10 afsnit af ‘Disenchantment’ som netop nu findes på Netflix Danmark er altså blot de ti første afsnit i sæson 1, mens de resterende 10 afsnit får premiere til næste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var store forventninger da ‘Disenchantment’ fik premiere da den er skabt af Matt Groening, som tidligere har stået bag ‘The Simpsons’ og ‘Futurama’. Anmeldelserne blev dog middelmådige med Flixfilms anmeldelse som et af de enkelte lyspunkter. Læs anmeldelsen her: Anmeldelse: ‘Disenchantment’ – sæson 1.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i oktober 2026

I ‘Disenchantment’ er man i det forfaldne middelalderrige, Dreamland, hvor man følger den unge drukkenbolt, prinsesse Beans, uheldige færd, hendes kradsbørstige følgesvend Elfo og hendes personlige dæmon Luci. På deres vej møder den aparte trio orker, harper, dværge, ånder, trolde, hvalrosser og masser fjolser i menneskelig form.

I serien lægger speakerne Abbi Jacobson (“Bean”), Nat Faxon (“Elfo”) og Eric Andre (“Luci”), sammen med John DiMaggio, Billy West, Maurice LaMarche, Tress MacNeille, David Herman, Matt Berry, Jeny Batten, Rich Fulcher, Noel Fielding og Lucy Montgomery stemmer til karaktererne.

Se ‘Disenchantment‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




3 kommentarer til Nye afsnit af ‘Disenchantment’ i 2019, 2020 og 2021

  1. Anders - kl. 12:43, 23-10-2018:

    Jeg synes bestemt ikke at den er ligeså god som Futurama, men forhåbentlig kommer den op på samme niveau. Der gik vist også lige en sæson før Simpsons blev ligeså god.

  2. Kurt H - kl. 14:42, 23-10-2018:

    Jeg morede mig nu fint nok men er enig med @Anders. Håber at de nye afsnit bliver bedre

  3. Albert - kl. 22:44, 10-11-2018:

    Jeg synes at det er en mega god og sjov serie og jeg glæder mig helt vildt til den nye sæson kæmpe ros fra mig af

Skriv kommentar






Netop tilføjet

To hundrede år fra nu sendes en gruppe barske strissere til en fjern mine på Mars for at hente en dødsensfarlig kriminel tilbage.

I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.

09/10 Animals

Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.

09/10 Is It Cake? Halloween (Sæson 2)
(Sæson 2)

Kage eller plage? Slik eller ballade? Dygtige konditorer samler ultrarealistiske halloweenkager i denne særepisode i den populære konkurrenceserie.


Se alle nye film og tv-serier