Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til action-thrilleren ‘Polar’ med Mads Mikkelsen

Se trailer til action-thrilleren ‘Polar’ med Mads Mikkelsen

08/01/2019 | Flixfilm

polar mads mikkelsen netflix filmSenere på måneden har Netflix premiere på actionfilmen ‘Polar’ med den danske skuespiller Mads Mikkelsen i hovedrollen.

I anledning af den snarlige premieredato, har streamingtjenesten netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘Polar’ følger vi snigmorderen, Duncan Vizla, aka. Den Sorte Kejser, der er på vej på pension, da hans tidligere arbejdsgiver mener, at han er en hæmsko for firmaet. Imod hans vilje finder han sig selv tilbage i spillet, denne gang mod en hær af yngre, hurtigere og hensynsløse mordere, som ikke stopper før de får bragt ham til tavshed.

I rollen som Den Sorte Kejser er Mads Mikkelsen og han får følge skab af Vanessa Hudgens (‘Spring Breakers’), Matt Lucas (‘Alice In Wonderland’) og Katheryn Winnick (‘Bones’).

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen, der er en canadisk/tysk produktion, instrueres af svenske Jonas Åkerlund, som har lavet ‘Lords of Chaos’, der havde premiere på Sundance Film Festival samt vist på dette års CPH PIX. Jonas Åkerlund er visuelt drevet og har modtaget internationale priser for feature film, dokumentarer, koncertfilm, musikvideoer og reklamer samt sceneshows, hvor han har arbejdet med bl.a. The Rolling Stones, Paul McCartney, Madonna, U2, Rammstein, Lady Gaga, Coldplay, Prodigy og Beyonce.

LÆS OGSÅ:  Et mystisk dødsfald fører til en besættelse i ny Netflix-thriller

Se ‘Polar’ på Netflix Danmark fra den 25. januar.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Batman samler et flok superhelte, herunder Wonder Woman, Aquaman, The Flash og Cyborg, for at bekæmpe de værste fjender nogensinde.

Udforsk omstændighederne omkring Jimi Hendrix, Jim Morrison, Brian Jones, Janis Joplin, Kurt Cobain og Amy Winehouse, som døde tragisk i en alder af 27.

20/09 Sharks

I denne dokumentar præsenteres havets toprovdyr ikke som uhyrer, der dræber for sjov, men som intelligente og forsigtige skabninger med et dårligt ry.

20/09 Try

Efter flere års adskillelse genforenes to bedste venner i New York, hvor de må konfrontere det, de efterlod i Spanien, og hvordan tiden har ændret deres venskab.


Se alle nye film og tv-serier