Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix klar med premieredato på ‘The Rain’ sæson 2

Netflix klar med premieredato på ‘The Rain’ sæson 2

03/04/2019 | Flixfilm

the rain sæson 2 premiereStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at fortsættelsen til den danske Netflix-serie ‘The Rain’ får premiere den 17. maj.

Netflix har offentliggjort en klaustrofobisk teaser, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘The Rain’ er civilisationen, som vi kender den, forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Sæson 2 samler op der, hvor den første sæson efterlod os. Vores gruppe af unge overlevende, ført an af Simone, er flygtet tilbage til karantænezonen. Rasmus er syg og bærer på den meget smitsomme virus. Martin er såret og Apollon er lige i hælene på gruppen i deres ubarmhjertige forsøg på at fange Rasmus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første sæson af ‘The Rain’ var meget populær ude i den store verden, mens den i Danmark fik en hård medfart bl.a. grundet dialogerne, som nogle kritikere fandt tåkrummende.

Flixfilm har hørt fra pålidelige kilder, at årsagen til dette var, at produktionen af serien blev hastet igennem da produktionsselskabet fik grønt lys fra Netflix. Der skulle dog have været mere tid til forberedelserne og dermed manuskriptet ved den kommende sæson 2.

LÆS OGSÅ:  5 Halloween-film på Netflix for hele familien

Der er endvidere rygter om, at forberedelserne til en tredje sæson allerede er i gang, da Netflix forventer, at den nye sæson kommer til at klare sig godt.

Hvorvidt en sæson 3 vitterligt er på vej, kan dog første bekræftes på et senere tidspunkt.

Se ‘The Rain‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kan ses fra den 17. maj.

Artiklen fortsætter under annoncen


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
29/10 Far and Away

To irske immigranter rejser til USA i 1800-tallet af meget forskellige årsager og finder kærligheden midt i al den modgang, de må udholde.

28/10 Et talent for bedrag (Sæson 1)
(Sæson 1)

Et kunstkup til flere millioner bringer farlige hemmeligheder frem i lyset og spiller en kontrollerende mor, hendes datter og en afdanket svindler ud mod hinanden.

To paranormale efterforskere sætter livet på spil for at finde beviser på dæmoniske kræfters eksistens for at frikende en ung mand, der er anklaget for mord.

28/10 Step Up

Kvikke Tyler udfører samfundstjeneste på en eliteskole for kreative fag og opdager sit talent for dans, da han møder en af akademiets ballerinaer.


Se alle nye film og tv-serier