Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Støttepartier vil indføre skat på Netflix

Støttepartier vil indføre skat på Netflix

03/10/2019 | Flixfilm

netflix logoDet kan meget vel blive dyrere at se film og serier på Netflix i fremtiden.

R, SF og EL vil kræve at der bliver indført en ny streamingskat på fem procent i de kommende finanslovsforhandlinger.

Det skriver DR via Ritzau.

Streamingtjenester som Netflix og HBO skal bidrage mere til produktionen af ny dansk tv-fiktion, lyder det fra partierne, og derfor vil de have at fem procent af abonnementsprisen skal gå direkte til danske public service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en abonnementspris på i gennemsnit 79 kr for Netflix vil det svare til at ca. 4 kroner går videre til danske film og serier.

Afgiften vil ifølge partiernes beregninger indbringe statskassen 50 millioner kroner årligt, der skal føres over i public service-puljen, som uddeler mediestøtte til tv-serier og dokumentarer.

Hvis den nye afgift bliver indført vil prisen på Netflix sandsynligvis stige og skatten vil dermed vil pålagt forbrugerne direkte.

LÆS OGSÅ:  Dansk instruktør står bag nervepirrende Netflix-film om Unabomberen – Se trailer

Kulturminister Joy Mogensen (S) er enig i, at streamingtjenesterne skal bidrage til dansk indhold. Men hun afviser, at afgiften bliver en del af de kommende forhandlinger om finansloven.

Netflix har ikke kommenteret på oplyserne, som altså endnu ikke er blevet vedtaget, men sidste år bestemte EU-Kommissionen, at mindst 30% af alle film og serier på Netflix og konkurrerende streamingtjenester skal være fra Europa.

Netflix er angiveligt allerede tæt på at have 30% indhold fra de europæiske lande.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Barbie spiller Clara, der bliver ven med en nøddeknækker, der vækkes til live. Da Musekongen skrumper dem begge, er det kun prinsesse Sukkersød, der kan ophæve forbandelsen.

13/09 The Wolfman

En mand besøger sin hjemby i England og bliver bidt af en varulv. En forvandling i månelysets skær får ham til at hungre efter menneskekød.

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.


Se alle nye film og tv-serier