Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix løfter sløret for rollelisten til ny dansk serie ‘Equinox’

Netflix løfter sløret for rollelisten til ny dansk serie ‘Equinox’

19/12/2019 | Flixfilm

equinox netflix serie danskI september 2019 kunne Netflix annoncere deres næste danske seriesatsning ‘Equinox’, som er produceret af Piv Bernth (‘Forbrydelsen’, ‘Arvingerne’, ‘Borgen’, ‘Bedrag’, ‘Broen’, ‘Herrens veje’ og ‘Liberty’).

Nu er optagelserne af ‘Equinox’ netop startet og Netflix kan dermed løfte sløret for rollebesætningen.

Rollelisten tæller blandt andre Danica Curcic ‘Broen’, ‘Kriger’), Viola Martinsen (‘Når støvet har lagt sig’), Lars Brygmann (‘Dicte’) og Hanne Hedelund (‘Borgen’).

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Equinox’ er en karakterdrevet, overnaturlig thriller om den unge kvinde, Astrid (Danica Curcic), der bliver stærkt berørt af den uforklarlige forsvinden af sin søster og hendes skoleklasse i 1999.

Serien foregår i Danmark og springer frem og tilbage mellem nutiden og 1999, hvor det hele begyndte. Astrid er kun 10 år gammel i 1999, da en klasse af studenter forsvinder sporløst af uforklarlige årsager. Astrid, som var søster til en af de forsvundne elever, bliver traumatiseret og plages af mareridt i årene efter hændelsen.

LÆS OGSÅ:  En mors kamp for overlevelse bliver til et mareridt i ny Netflix-film

I 2020 lever Astrid et roligt liv med sin familie, da hendes mareridt pludseligt vender tilbage og hjemsøger hende. Da den eneste overlevende fra 1999 pludseligt dør, beslutter Anna sig for at finde ud af, hvad der skete med hendes søster og skoleklassen. Hun opdager en mørk og foruroligende sandhed, der involverer hende på måder, hun aldrig havde forestillet sig.

Serien består af seks afsnit og er baseret på Danmarks Radios anmelderroste podcast Equinox 1985.

Premieredatoen er endnu ikke offentliggjort.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En overdosis i retssalen sender en advokat på afvænning. Han har en uge til at redde sin karriere og forberede sig på sin egen retssag med hjælp fra en stædig praktikant.

09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.


Se alle nye film og tv-serier