Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Streaming hitter under corona-udbrud

Streaming hitter under corona-udbrud

14/03/2020 | Flixfilm

Streaming hitter under corona udbrudMens mange danskere holdes i karantæne og befolkningen er blevet bedt om at holde sig indendøre for at begrænse udbuddet af coronavirus, fordriver mange tiden med at streame film og serier på Netflix.

Det viser en opgørelse fra Flixfilm.dk, der er Danmarks største nyhedsside for streamingtjenesten Netflix.

Hele den forgangne uge har besøgstallet på Flixfilm.dk, som overvåger hvad der kommer af nye film og serier på Netflix Danmark, været støt stigende, men efter statsministeren onsdag aften trådte på talerstolen og anbefalede store dele af befolkningen til at arbejde hjemme, er besøgstallet på Flixfilm.dk eksploderet.

Netflix offentligører ikke egne seertal i realtid, men den store tilstrømning på Flixfilm.dk vidner om at danskerne disse dage har ekstra stor interesse i at se film og serier på Netflix.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vurderes, at det ikke kun er Netflix, som oplever ekstra mange seere disse dage. Konkurrerende streamingtjenester som Viaplay, HBO Nordic og Cmore oplever antageligvis også ekstra stor tilslutning.

LÆS OGSÅ:  Ny Netflix-dokumentar følger opsigtsvækkende mordsag i USA

Netflix som virksomhed er også blevet hårdt ramt af corona-udbruddet, der er blevet en verdensomspændende pandemi, og det er således ikke udelukkende gode nyheder at streamingtallet er eksploderet.

Den amerikanske virksomhed har været nødsaget til at sende medarbejdere hjem, lukke kontorer samt sætte produktionen af film og serier på pause.

Optagelserne til ‘Stranger Things’ sæson 4 og ‘Grace & Frankie’ sæson 7 er blandt andet lukket ned, samt er produktionen af den milliondyre actionkomedie ‘Red Notice’ med Dwayne Johnson, Gal Gadot, og Ryan Reynolds sat i bero.

Netflix-medlemmer kan derfor forvente, at der kommer til at gå længere tid mellem nye afsnit af deres yndlingsserier.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier