Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Borgen’ på Netflix den 22. juni

‘Borgen’ på Netflix den 22. juni

08/06/2020 | Flixfilm

Borgen på Netflix den 22. juniFor lidt over en måned siden kunne streamingtjenesten Netflix og DR i en fælles pressemeddelelse annoncere, at den ikoniske danske politiske tv-serie ‘Borgen’ vender tilbage med en helt ny sæson.

Den fjerde sæson vil først blive vist på DR hvorefter den bliver tilgængelig på Netflix over hele verden.

Som optakt til den nye sæson, som stadig er under udvikling, kommer de tre første sæsoner på den danske Netflix senere på måneden.

Helt nøjagtigt får ‘Borgen’ og de for nuværende tidspunkt 30 afsnit premiere den 22. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bekræfter Netflix til Flixfilm.dk.

Dramaserien, der blev en succes langt ud over Danmarks grænser, handler om det politiske spil om magten i dagens Danmark – og om de personlige omkostninger og konsekvenser, som spillet har for de involverede parter, både på og omkring den politiske scene.

LÆS OGSÅ:  ‘Bastarden’ med Mads Mikkelsen kommer på Netflix

Den fjerde sæson af ‘Borgen’ forventes at få premiere i 2022, og vil igen følge Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), hendes personale og medierne, der har fået i opgave at overvåge hende – nu i rollen som udenrigsminister, mens Katrine Fønsmarks (Birgitte Hjort Sørensen) er tilbage i journalistik som nyhedsredaktør for et stort nationalt tv-selskab.

Serien er skabt og skrevet af hovedforfatter Adam Price, som også skriver den kommende og nye sæson.

‘Borgen’ har premiere på Netflix Danmark den 22. juni.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.

15/09 Hot Ones: Extra Heat (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne eksklusive nye serie af specialafsnit udfordrer Hot Ones: Extra Heat kendte gæster til at svare på krydrede spørgsmål, mens de spiser endnu mere krydrede vinger.


Se alle nye film og tv-serier