Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny Netflix-film får 0% på Rotten Tomatoes

Ny Netflix-film får 0% på Rotten Tomatoes

10/06/2020 | Flixfilm

Ny Netflix film får 0 på Rotten TomatoesNetflix udgiver hver måned hundredvis af nye film og serier på deres streamingtjeneste, men det er naturligvis ikke alle titler, som bliver lige godt modtaget.

I sidste uge havde Netflix dog premiere på en film, som rammer bunden.

Actionfilmen ‘The Last Days of American Crime‘, som havde premiere den 5. juni, har på film-sitet Rotten Tomatoes opnået en imponerende bedømmelse på 0%.

Det er uden tvivl ikke første gang, at en original produktion fra Netflix bliver sablet ned af anmelderne, men thrilleren, der er instrueret af Olivier Megaton (‘Colombiana’, ‘Transporter 3’, ‘Taken 2’) og har den Golden Globe nomineret skuespiller Edgar Ramírez på rollelisten, var nok blevet spået en pænere modtagelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flixfilm har også anmeldt ‘The Last Days of American Crime’ og her kunne filmen snige sig op på 2 stjerner og følgende udtalelse;

“‘The Last Days of American Crime’ er en alt for lang film der trækker scener ud i langdrag og er i sidste ende bare en livløs affære. Sci fi-konceptet i filmen kunne gøre en forskel, men det får aldrig mulighed for.”

LÆS OGSÅ:  En mors kamp for overlevelse bliver til et mareridt i ny Netflix-film

Læs hele bedømmelsen her: Anmeldelse: ‘The Last Days of American Crime’

De dårlige anmeldelser skræmmer dog tilsyneladende ikke de danske Netflix-medlemmer væk, da filmen på nuværende tidspunkt er den anden mest sete film i Danmark. Kun overgået af det polsk erotiske drama ‘365 Days‘.

Se ‘The Last Days of American Crime‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier