Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se Tom Holland og Robert Pattinson i thrilleren ‘The Devil All The Time’

Se Tom Holland og Robert Pattinson i thrilleren ‘The Devil All The Time’

14/08/2020 | Flixfilm

Se Tom Holland og Robert Pattinson i thrilleren The Devil All The TimeStreamingtjenesten Netflix er den 16. september klar med en ny stjernespækket film ‘The Devil All The Time’ og der er netop landet en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Filmen, der har Tom Holland, Bill Skarsgård, Riley Keough, Jason Clarke, Sebastian Stan, Haley Bennett, Harry Melling, Eliza Scanlen, Pokey LaFarge, Mia Wasikowska og Robert Pattinson på rollelisten, beskrives som værende en psykologisk thriller og er baseret på romanen af samme navn af Donald Ray Pollock.

‘The Devil All The Time’ følger en række skumle personer i flækken Knockemstiff, Ohio. Der er blandt andet en uhellig forkynder (Robert Pattinson), et skingrende skørt par (Jason Clarke og Riley Keough) og en utroværdig sheriff (Sebastian Stan).

De kredser alle om den unge Arvin Russell (Tom Holland), mens han kæmper for at holde de onde kræfter, der truer ham og hans familie på afstand.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører premieredato på sidste sæson af ‘Emily in Paris’

Artiklen fortsætter under annoncen

Thrilleren er instrueret af Antonio Campos (‘Afterschool’, ‘Simon Killer’, ‘Christine’) mens den er produceret af skuespilleren Jake Gyllenhaal.

Produktionen begyndte i 2018 og på daværende tidspunkt var det meningen at Chris Evans (‘The Avengers’) også skulle have medvirket, men p.g.a. en stram kalender var han nødt til at springe fra og blev erstattet med Sebastian Stan, som Chris selv anbefalede.

‘The Devil All The Time’ har premiere på Netflix Danmark den 16. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.

Randy mister sit job efter at have været forlover ved sin gamle vens bryllup. Han begynder at drikke og hægter sig fast på det nygifte par.

En vordende far analyserer AI, interviewer tech-ledere og eksperter i et forsøg på at forstå, hvordan teknologien kan påvirke hans barns liv – og menneskehedens fremtid.


Se alle nye film og tv-serier