Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » De medvirker i Guillermo del Toros ‘Pinocchio’

De medvirker i Guillermo del Toros ‘Pinocchio’

20/08/2020 | Flixfilm

Netflix loefter sloeret for Guillermo del Toros PinocchioNetflix offentliggjorde i går de medvirkende i den Oscar-belønnede Guillermo del Toros kommende stop-motion-musicaludgave af ‘Pinocchio’.

Den nye stjerne, Gregory Mann, får hovedrollen som Pinocchio, Ewan McGregor spiller Jesper Fårekylling og David Bradley (‘Harry Potter’-serien, ‘Game of Thrones’) Geppetto.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse, som første gang offentliggjorde projektet i 2018.

Andre medvirkende er Oscar-vinderen Tilda Swinton, Oscar-vinderen Christoph Waltz, Finn Wolfhard (‘Stranger Things’), Oscar-vinderen Cate Blanchett, John Turturro (‘The Batman’), Golden Globe-vinderen Ron Perlman (‘Nightmare Alley’), Tim Blake Nelson (‘Watchmen’) og Burn Gorman (‘Enola Holmes’).

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Pinocchio’ bliver den første spillefilm siden instruktørens mesterværk ‘The Shape of Water’, som vandt fire Oscars ved uddelingen i 2017, herunder bedste instruktør og bedste film.

Filmen følger naturligvis en lille dreng, lavet af træ, der bliver bragt til live af sin fars ønske, som kommer ud på en fantastisk rejse. Historien foregår under fascismens opblomstring i Mussolinis Italien, og del Toros Pinocchio er en historie om kærlighed og ulydighed, hvor Pinocchio kæmper for at leve op til sin fars forventninger.

“Efter i årevis at have arbejdet hen mod dette drømmeprojekt har jeg fundet den perfekte samarbejdspartner i Netflix. Vi har brugt lang tid på at sammensætte et fantastisk hold både foran og bagved kameraet, og vi har haft fantastisk støtte fra Netflix til stille og roligt at arbejde videre næsten uden afbrydelser. Vi har alle en stor passion for at lave animation, og vi tror på, at det her er det bedst tænkelige medie til at genfortælle denne klassiske historie på en helt ny måde,” siger del Toro.

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i august

‘Pinocchio’ er instrueret af del Toro og Mark Gustafson (‘Den fantastiske Hr. Ræv’). Del Toro og Patrick McHale har skrevet manuskriptet. Sangene har tekster af del Toro og Katz og musik af Oscar-vinderen Alexandre Desplat, som også står bag selve filmmusikken. Gris Grimly har skabt det originale design af Pinocchio-figuren. Filmens dukker bliver skabt af Mackinnon og Saunders (‘Corpse Bride’).

Filmen, der er et livslangt passionsprojekt for del Toro, får premiere i biografer og på Netflix.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En kvinde, der er tynget af forventninger og desperat efter at få et barn, giver sig ud for at være gravid og vikles ind i en forbrydelse i denne chokerende dokumentar.

13/08 My Brilliant Career (Sæson 1)
(Sæson 1)

Sybilla er rastløs, knivskarp og nægter at indordne sig. Hun er fast besluttet på at skrive sin egen historie i en æra, hvor hun forventes at finde en mand og slå sig til ro.

En tv-forfatters genopbyggede liv falder fra hinanden, da hendes mor dukker op efter 27 år med en hemmelighed, der ændrer alt.

Kæmperne fra Jorderiget, der er på nippet til at blive erobret af Udverden, er drevet af en ældgammel profeti og må og skal vinde den sidste turnering for at redde menneskeheden.


Se alle nye film og tv-serier