Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til Aaron Sorkins retsalsdrama ‘The Trial of the Chicago 7’

Se trailer til Aaron Sorkins retsalsdrama ‘The Trial of the Chicago 7’

15/09/2020 | Flixfilm

Se trailer til Aaron Sorkins retsalsdrama The Trial of the Chicago 7Sacha Baron Cohen, Joseph Gordon-Levitt, Eddie Redmayne og Michael Keaton er i front i den stjernespækkede krimifilm ‘The Trial of the Chicago 7’, som er skrevet og instrueret af Oscar-vinderen Aaron Sorkin (‘The Social Network‘).

Filmen har eksklusiv premiere på Netflix den 16. oktober, og streamingtjenesten har netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Det, der skulle have været en fredfyldt protest ved USA’s demokratiske partis konvent i 1968, endte i et voldeligt sammenstød med politiet og nationalgarden.

Protestens arrangører – herunder Abbie Hoffman, Jerry Rubin, Tom Hayden og Bobby Seale – blev anklaget for sammensværgelse for at anspore et oprør, og den efterfølgende retssag var en af historiens mest berygtede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var meningen, at ‘The Trial of the Chicago 7’ skulle have ramt biograferne senere i år, men det har coronakrisen sat en umiddelbar stopper for og derfor valgte filmselskabet bag, at sælge filmen til Netflix, som eftersigende betalte 6 millioner dollars (371 millioner danske kroner) for de eksklusive rettigheder.

LÆS OGSÅ:  En mors kamp for overlevelse bliver til et mareridt i ny Netflix-film

Foruden tidligere nævnte medvirker også William Hurt, Frank Langella, Mark Rylance, Jeremy Strong, Yahya Abdul-Mateen II, John Carroll Lynch og Alex Sharp.

Med Aaron Sorkin i instruktørstolen og det imponerende cast forventer Netflix, at filmen gør sig bemærket den kommende tid når diverse juryer skal til at udvælge årets mest bemærkelsesværdige film.

Se ‘The Trial of the Chicago 7’ på Netflix Danmark fra den 16. oktober.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En overdosis i retssalen sender en advokat på afvænning. Han har en uge til at redde sin karriere og forberede sig på sin egen retssag med hjælp fra en stædig praktikant.

09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.


Se alle nye film og tv-serier