Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Chosen’ flopper i udlandet

‘Chosen’ flopper i udlandet

02/02/2022 | Flixfilm

chosen seertal flop netflix

Efter store globale seriesucceser som ‘Nisser‘ og ‘Kastanjemanden‘, som henholdsvis strøg direkte ind på førstepladsen i Mexico og lå i top 3 i mere end 16 lande, så er det ikke usandsynligt, at streamingtjenesten Netflix har haft store forventninger til den seneste danske serie ‘Chosen’.

Desværre ser det ikke ud til at den danske sci-fi serie, som havde premiere den 27. januar, kan leve op til sine forgængeres succes.

‘Chosen’ startede med at indtage top 10 i 16 lande, men her en lille uge efter premieren er den kun på hitlisten i tre lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden Danmark, drejer det sig om Frankrig og Bahamas. I alle lande ligger ‘Chosen’ på en niendeplads ud af 10. Den nervepirrende og absurd coming-of-age sci-fi-historie er dermed snublende tæt på at ryge ud af toplisten.

Det er meget langt fra ‘Kastanjemanden’, der lå på hitlisten i Danmark i hele 55 dage før den røg ud af top 10.

Netflix har endnu ikke besluttet sig for om der kommer en ‘Chosen’ sæson 2, men hvis man udelukkende ser på dens popularitet hos Netflix-medlemmer så ser det umiddelbart meget sort ud.

‘Chosen’ følger Emma, som altid følt sig anderledes end de andre i Middelbo – en lille dansk by, der blev verdensberømt, da en meteor eftersigende brød gennem atmosfæren og styrtede ned i byen for 17 år siden. Nu er Middelbo ikke længere, hvad den har været, men spørgsmålet er, om den nogensinde har været, hvad den foregiver at være?

LÆS OGSÅ:  Netflix laver mørk fortolkning af ‘Klokkeren fra Notre Dame’

Da Emma ved et uheld opdager, at hele historien om meteoren er en løgn, afslører hun også en farlig og usandsynlig sandhed om den søvnige by – noget, der er langt mere faretruende og utroligt, end hun nogensinde havde forestillet sig.

Rollelisten inkluderer Malaika Berenth Mosendane (Emma), Andrea Heick Gadeberg (Marie), Andreas Dittmer (Frederik), Albert Rudbeck Lindhardt (Mads), Mohamed Djeziri (Elvis), Magnus Juhl Andersen (Jonas), Anders Heinrichsen (Lukas), Line Kruse (Lykke), Henrik Prip (Hans), Marie Louise Wille (Susan), Ken Vedsegaard (Thomas) og Nikolaj Kopernikus (Adrian).

Se ‘Chosen‘ på Netflix Danmark.

Foto: Tine Harden/Netflix © 2022


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/10 Fælden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Forfatteren Lisa Konrad har ikke forladt sit hus i 10 år siden mordet på hendes søster. Da hun tror, hun ser morderen på tv, udtænker hun en risikabel plan.

13/10 Tyson (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne gribende dokumentarserie i fire afsnit ser nærmere på Mike Tysons eksplosive liv som en af de mest frygtede og fascinerende figurer i sportens historie.

Michael Che tager fat på racisme, ægteskab, ytringsfrihed og alt derimellem.

I håb om at imponere en pige tager en svindler et job hos et kreditkortselskab, hvor udsigten til at blive hurtigt rig viser sig at være alt for fristende.


Se alle nye film og tv-serier