Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmelderroste ‘Skruk’ taber pusten

Anmelderroste ‘Skruk’ taber pusten

14/06/2022 | Flixfilm

skruk baby fever netflix flixfilm

Den danske Netflix-serie ‘Skruk’, som havde premiere i sidste uge, kom godt fra start med fremragende anmeldelser og en solid topplacering på den danske streaming-hitliste.

Men efter en uges tilgængelighed på streamingtjenesten ser det ud til at det romantiske komediedrama er ved at tabe pusten.

I Danmark strøg ‘Skruk’ eller ‘Baby Fever’, som den hedder internationalt, direkte ind på en andenplads – kun overgået af den nye sæson af ‘Stranger Things’, mens den landede på top 10 i 13 lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er billedet dog noget anderledes viser en opgørelse lavet af Flixfilm.dk.

‘Skruk’ er stadig på top 10 i 8 lande, inklusiv Danmark, men den ligger i den tunge ende i samtlige lande med en syvende eller niende plads.

Kun i Danmark er den fortsat i toppen med en tredjeplads, men man må formode, at der ikke går mange dage før den helt er ude af hitlisterne i den store verden.

Det lader dermed til, at ‘Skruk’ kommer til at lide samme skæbne som den seneste sæson af ‘Borgen’, der heller ikke har formået at fange de internationale seere.

Anderledes så det ud for Anders Matthesens Netflix-film ‘Toscana‘, der fik stor succes i udlandet og her en måned efter premieren stadig er blandt de mest streamede film i 12 lande rundt om i verden.

LÆS OGSÅ:  Steven Spielbergs kultkomedie '1941' kommer på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Skruk’ handler om fertilitetslægen Nana (Josephine Park), der i beruset tilstand inseminerer sig selv med en helt særlig portion sperm – nemlig sin ekskærestes – og starter en kædereaktion af både store og små katastrofer.

Hendes forhastede handling fører til en graviditet, og Nana skal nu finde ud af, hvordan hun skal forklare sin tilstand – som ikke kan skjules for evigt – og vinde sin ekskæreste og deres tabte kærlighed tilbage. Problemet er bare, at han ikke virker synderligt interesseret i at finde sammen med Nana igen.

Se ‘Skruk‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
14/07 Quarterback (Sæson 3)
(Sæson 3)

Kom med ind i klyngen, og besøg Patrick Mahomes, Kirk Cousins og Marcus Mariota i denne åbenhjertige dokuserie efter deres NFL-sæson i 2022-23.

14/07 The Losers

Da en gruppe forviste CIA-agenter finder ud af, at deres ledelse lokkede dem i en fælde, slutter de sig sammen for at fælde forræderne.

I en intens trevejskamp om en stor mængde ainu-guld begiver Asirpa og Sugimoto sig til Abashiri-fængslet, hvor Noppera-Bo og sandheden om hendes far venter.

13/07 Hot Ones: Extra Heat (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne eksklusive nye serie af specialafsnit udfordrer Hot Ones: Extra Heat kendte gæster til at svare på krydrede spørgsmål, mens de spiser endnu mere krydrede vinger.


Se alle nye film og tv-serier