Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Knives Out 2’ – Se første trailer til det stjernespækkede mordmysterie

‘Knives Out 2’ – Se første trailer til det stjernespækkede mordmysterie

09/09/2022 | Flixfilm

Netflix er klar til at diske op med det helt store filmprogram i efteråret og nu kan streamingtjenesten løfte sløret for første trailer til en af året mest ventede film; efterfølgeren til det store biografhit ‘Knives Out’ fra 2019.

Efterfølgeren ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ får verdenspremiere på Toronto International Film Festival i weekenden, men for alle os andre der ikke lige befinder os i Canada, har Netflix frigivet traileren, som kan ses nederst i artiklen.

Filmen får global premiere på Netflix den 23. december 2022, men vil også udkomme i udvalgte biografer på en endnu ikke-offentliggjort dato.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ inviteres du til at løse gåden. I efterfølgeren til Rian Johnsons ‘Knives Out’ rejser Benoit Blanc til Grækenland for at pille lagene af et mysterium, der involverer en ny gruppe farverige mistænkte – og naturligvis er uforklarligt dødsfald.

På rollelisten ses Edward Norton, Janelle Monáe, Kathryn Hahn, Leslie Odom Jr., Jessica Henwick, Madelyn Cline, Kate Hudson og Dave Bautista, samt Daniel Craig som detektiven Benoit Blanc.

LÆS OGSÅ:  Se traileren til Netflix' nye ‘Stolthed og fordom’-serie

I forbindelse med offentliggørelsen af første trailer udtaler forfatter, instruktør og producer Rian Johnson; “Sætningen, jeg blev ved med at vende tilbage til og blev ved med at tale om i forbindelse med den første film, var ’det er en rutsjebane og ikke en gåde, der skal løses.’ Når man laver krimier, er det en almindelig fejl at tænke, at man skal lave en gåde, og at det sjove er, at publikum faktisk vil analysere alt og regne det hele ud”

Se ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ på Netflix Danmark fra den 23. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
11/11 The Body (Sæson 1)
(Sæson 1)

På halloween oplever et pigedansehold katolsk skyldfølelse, syndige lyster og spøgelsessyner, da en indvielse går ad helvede til.

En hårdt prøvet præst flytter med sin familie til et socialt belastet kvarter i New York, hvor de skal redde en forsømt kirke fra tvangsauktion inden jul.

Årtier efter forbrydelserne, der rystede Brasilien, fortæller Suzane von Richthofen i eksklusive interviews om mordet på sine forældre og efterspillet.

11/11 Alicias lov (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da Alicias omhyggeligt opbyggede liv ramler sammen, vender hun tilbage til juraen og opdager, at genopbygningen af hendes karriere også betyder at omdefinere sig selv.


Se alle nye film og tv-serier