Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix laver dansk serie om dødssygeplejersken

Netflix laver dansk serie om dødssygeplejersken

21/12/2022 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix kan i dag afsløre, at man laver en ny serie kaldet ‘Sygeplejersken’, som er baseret på den sande historie om den danske sygeplejerske, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus i 2016.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

En tidlig morgen i marts 2015 modtager dansk politi et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at slå patienter ihjel og frygter, at det lige er sket igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Snart udspiller sig en drabssag som aldrig set før i dansk retshistorie.

Flere kolleger fortæller nu til politiet, at de også har mistanke om, at sygeplejersken har forgiftet patienter, og nogle fortæller endda, at de har gået rundt med denne mistanke i flere år. Men hvorfor har ingen sagt noget? Og hvor er beviserne?

‘Sygeplejersken’ er baseret på den sande historie om den danske sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, der blev idømt livstid for forsøg på manddrab i fire tilfælde i 2016.

LÆS OGSÅ:  Netflix skruer op for volden i ny ucensureret trailer til ‘The Mosquito Bowl’

‘Sygeplejersken’ har Josephine Park (‘Skruk’, ‘Doggystyle’) som den danske sygeplejerske Christina Aistrup Hansen – kaldet dødssygeplejersken – og Fanny Louise Bernth (‘Herrens Veje’) som kollegaen Pernille Kurzmann Larsen i hovedrollerne.

Serien instrueres af Kasper Barfoed og er endvidere baseret på bogen af ​​samme navn skrevet af Kristian Corfixen.

‘Sygeplejersken’ får premiere på Netflix Danmark i 2023.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Netflix laver dansk serie om dødssygeplejersken

  1. Bjarne Arildsen - kl. 11:50, 21-12-2022:

    Jeg er journalist på Folketidende i Nykøbing Falster, hvor sygeplejerskesagen fandt sted. Og jeg har nogle spørgsmål til den kommende film om emnet.

    Kontakt mig derfor på 27 88 34 76.

    Mvh.
    Bjarne Arildsen

Skriv kommentar






Netop tilføjet
12/11 Bare til jul

En topenergisk bypige længes efter at sætte tempoet ned og bytter ved juletid tilværelse med sin sofakartoffel af en søster – men det ender i et roderi af en anden verden.

12/11 Allen

Det er 20 år siden, Petey mødte et rumvæsen, men han er aldrig kommet videre. Nu er hans gamle ven vendt tilbage, og årsagen er kompliceret – og uventet.

12/11 Kejserinden (Sæson 3)
(Sæson 3)

Da den rebelske Elisabeth falder for kejser Franz og bliver hans umage brud, træder hun ind i en verden fyldt med spændinger og intriger ved hoffet i Wien.

Da en dødbringende bande angriber hans afsidesliggende hjem, må en skyldplaget veteran og de børnebørn, han knap nok kender, stå sammen for at overleve.


Se alle nye film og tv-serier