Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sangeren Christopher får hovedrolle i Netflix-film

Sangeren Christopher får hovedrolle i Netflix-film

21/12/2022 | Flixfilm

Den populære danske sanger og musiker Christopher springer ud i sin første hovedrolle nogensinde.

Det gør han i filmen ‘A Beautiful Life’, som får eksklusiv premiere på Netflix i 2023.

Det skriver streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘A Beautiful Life’ er en spillefilm om Elliott (Christopher), en ung fisker med en ekstraordinær stemme, som får sit livs chance, da den succesfulde og højtprofilerede musikmanager Suzanne opdager ham til en fest.

Suzanne sætter Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lily. På vej til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun hans store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lily.

‘A Beautiful Life’ instrueres af Mehdi Avaz (‘Toscana‘) og Stefan Jaworski (‘Nisser‘, (‘Chosen‘) står bag manuskriptet.

Christopher udtaler i forbindelse med hovedrollen; “Det har været noget af det mest krævende og grænseoverskridende at spille skuespil for første gang, men samtidig en fantastisk og uforglemmelig oplevelse.”

“Det har været helt vildt at spille en karakter som Elliott, som ligger så langt fra mig selv. Han er en meget kompleks karakter med en vild og mørk fortid, og han er, ligesom jeg selv, på en vild rejse i den her film. Vi har dog et par enkelte ting til fælles – blandt andet kærligheden til musik,” fortæller sangeren.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'The Debt Collector'

Dette bliver ikke Christophers første Netflix-film. Han medvirkede nemlig også i ‘Toscana‘ sammen med Anders Matthesen, som havde premiere på Netflix tidligere på året.

‘A Beautiful Life’ får premiere på Netflix Danmark i 2023.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Stormen på Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

En orkan blæser gennem Sesame Street, og pludselig har Big Bird ikke nogen rede længere! Hans venner går sammen om at muntre ham op og hjælper med at genskabe hans hjem.

03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.


Se alle nye film og tv-serier