Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Danmark-elskeren Phil Rosenthal vender tilbage på Netflix

Danmark-elskeren Phil Rosenthal vender tilbage på Netflix

04/02/2023 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at Phil Rosenthals positive mad-serie ‘Somebody Feed Phil’ vender tilbage med en sæson 7.

‘Somebody Feed Phil’ er ét af Netflix’ mest populære madprogrammer og følger den madglade vært rundt på alverdens nye destinationer for at smage på eksotiske og lokale lækkerier.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvilke byer og lande Phil Rosenthal vil besøge i den nye syvende sæson, men programmet har tidligere været forbi København, som var en ubetinget succes!

Artiklen fortsætter under annoncen

Phil Rosenthal udgav sidste år en bog baseret på serien, og her skriver han at besøget i København var et af de bedste nogensinde og nævner København som blandt top 3 af alle byer i verden han gerne vil bo i.

Han elsker alt fra arkitekturen til naturligvis maden, men nævner selv at man giver halvdelen af sin løn til skattemyndigheder mod dog at få gratis sundhedshjælp, skolegang og ren luft og vand!

Da Phil Rosenthal var i København fik han blandt andet sat tænderne i en klassisk ristet hotdog, samt spiste smørrebrød med kok og tv-vært Adam Aamann, som blandt andet kunne ses i DR-programmet ‘Madmagasinet’.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix (Uge 42 – 2026)

Besøget i København sker i sæson 2, afsnit 4.

Da første sæson havde premiere i 2018 anmeldte vi her hos Flixfilm programmet, som vi kvitterede med 4 stjerner og skrev blandt andet;

“… For som vært er Rosenthal heldigvis sin helt egen. Han speedsnakker ikke som Jamie Oliver og han bander ikke som Gordon Ramsey. Han bruger en meget personlig tilgang til at vise sine oplevelser og bruger gerne lun humor, der kommer naturligt fra en amerikansk outsider på gennemrejse.”

Se ‘Somebody Feed Phil‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
26/10 Minimum Wage (Sæson 1)
(Sæson 1)

Teenagere kæmper med at drive et lokalt pizzeria, mens de håndterer skolen, en manisk chef og mindsteløn i denne serie baseret på populære videoer på sociale medier.

26/10 The Outrun

Da hun vender tilbage fra London til sit barndomshjem på Orkneyøerne, finder Rona trøst på den afsidesliggende ø, mens hun bearbejder årelange familietraumer og afhængighed.

25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.

24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.


Se alle nye film og tv-serier