Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Fra skaberne af ‘Game of Thrones’: Første teaser til ‘3 Body Problem’ afsløret

Fra skaberne af ‘Game of Thrones’: Første teaser til ‘3 Body Problem’ afsløret

20/06/2023 | Flixfilm

I weekenden kunne Netflix løfte sløret for første teaser trailer til ‘3 Body Problem’ – den længeventede sci-fi dramaserie fra skaberne af ‘Game of Thrones’, David Benioff og D.B. Weiss, og Alexander Woo.

Teaseren blev frigivet til en Netflix-fanbegivenhed i São Paulo, Brasilien, hvor streeamingtjenesten også kunne annoncere, at serien får premiere i januar 2024.

Dramaserien er en serietilpasning af den kinesiske forfatter Liu Cixins sci-fi roman “The Three-Body Problem”, historien om menneskehedens første kontakt med en fremmed civilisation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix skrev i forbindelse med serieannonceringen i 2020, at også de to efterfølgere ‘The Dark Forest’ og ‘Death’s End’ vil blive filmatiseret.

Det betyder dermed at hele trilogien ‘Remembrance of Earth’s Past’ snart vil være at finde på Netflix.

Castet til ‘3 Body Problem’ inkluderer Jovan Adepo, John Bradley, Liam Cunningham, Eiza González, Jess Hong, Marlo Kelly, Alex Sharp, Sea Shimooka, Zine Tseng, Saamer Usmani, Benedict Wong, Jonathan Pryce, Rosalind Chao, Ben Schnetzer og Eve Ridley.

LÆS OGSÅ:  Stor fyringsrunde hos Netflix: 1.000 mister jobbet

Oscar-nominerede instruktør Derek Tsang (‘Better Days’) er blandt instruktørerne for serien.

Benioff og Weiss fungerer som seriens showrunners og executive producers. Woo har medskabt serien sammen med Benioff og Weiss og er executive producer og forfatter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bernadette Caulfield (‘Game of Thrones’, ‘The X-Files’) er executive producer sammen med Rian Johnson (‘Knives Out’, ‘Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi’).

Se ‘3 Body Problem’ på Netflix Danmark i begyndelsen af 2024.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
28/10 Et talent for bedrag (Sæson 1)
(Sæson 1)

Et kunstkup til flere millioner bringer farlige hemmeligheder frem i lyset og spiller en kontrollerende mor, hendes datter og en afdanket svindler ud mod hinanden.

To paranormale efterforskere sætter livet på spil for at finde beviser på dæmoniske kræfters eksistens for at frikende en ung mand, der er anklaget for mord.

28/10 Step Up

Kvikke Tyler udfører samfundstjeneste på en eliteskole for kreative fag og opdager sit talent for dans, da han møder en af akademiets ballerinaer.

En enlig mor og hendes fire børn i London bliver terroriseret af onde ånder. Her kommer spøgelsesjægerne Ed og Lorraine Warren ind i billedet.


Se alle nye film og tv-serier