Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Encounters’: Fire sande historier om møder med rumvæsner og UFO’er

‘Encounters’: Fire sande historier om møder med rumvæsner og UFO’er

14/09/2023 | Flixfilm

I årtier har vi afskrevet møder med rumvæsener som konspirationsteorier, og personer, der har oplevet det uforklarlige, som tossede.

Men nu bekræfter afsløringer fra whistleblowers og hemmelige Pentagon-programmer, at…vi ikke er alene i universet!

Netflix dykker ned i den nye dokumentarserie ‘Encounters’, produceret af Steven Spielbergs anerkendte Amblin Television, og udforsker fire ekstraordinære sande historier om mødet med overnaturlige fænomener.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Encounters’ består af fire episoder, og nederst i artiklen kan du finde en trailer til den spændende serie.

Nye og chokerende afsløringer fra personer inden for militæret, som er trådt frem og har delt deres møder med rumvæsener, UFO’er og hemmelige Pentagon-programmer, har pludselig gjort et emne, som vi i årtier har betragtet som konspirationsteorier, yderst aktuelt.

Hver episode af ‘Encounters’ er som en kortfilm, der fokuserer på en enkelt historie. Det kan være mærkelige lys på himlen over en lille by i Texas, ubåds-lignende rumfartøjer, der skræmmer en kystlandsby i Wales, møder mellem rumvæsener og skolebørn i Zimbabwe eller rapporter om ikke-menneskelig intelligens, der har påvirket et atomkraftværk i Japan.

LÆS OGSÅ:  Svensk thriller 'Quick' med David Dencik kommer på Netflix

Historierne fortælles fra øjenvidners perspektiv – på de steder, hvor begivenhederne fandt sted – og de ledsages af førende forskere og militært personel.

Det er en spændende kosmisk detektivhistorie, der på tværs af forskellige steder, tider og kulturer afslører bemærkelsesværdige ligheder og én forbløffende sandhed: Møder med rumvæsener er globale, overvældende og fuldstændig anderledes, end vi nogensinde havde forestillet os.

‘Encounters’ aka ‘Nærkontakt’ har premiere på Netflix Danmark den 27. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Fra livet som college-fodboldstjerne til hans turbulente tid i NFL. Vince Young fortæller om sit fald fra stjernestatus i denne gribende dokumentar.

24/08 The Rest is Football (Sæson 2)
(Sæson 2)

Den legendariske trio Gary Lineker, Alan Shearer og Micah Richards går i dybden med alt om fodbold med knivskarpe analyser, masser af spas og særlige gæster.

24/08 Danny Go! (Sæson 2)
(Sæson 2)

Hvem vil danse, synge og lege? Tag med Danny Go og vennerne på eventyr, der får dig op af sofaen, med tænkepauser og interaktive læringsspil, som børnene vil elske.

22/08 Salish & Jordan Matter (Sæson 3)
(Sæson 3)

Tag med far-datter-duoen Jordan og Salish på en række vilde eventyr og ekstreme udfordringer i denne samling af klassiske øjeblikke fra familien Matter.


Se alle nye film og tv-serier