Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘The Wonderful Story of Henry Sugar’

Anmeldelse: ‘The Wonderful Story of Henry Sugar’

28/09/2023 | Flixfilm

Den finurlige filmskaber Wes Anderson sætter endnu engang sit personlige præg på Roald Dahls litterære univers. Historien om Henry Sugar byder på munter surrealisme anført af et veloplagt stjernehold.

Anmeldt af Michael Larsen.

Den originale filmskaber Wes Anderson har været særdeles aktiv i dette år. Tidligere i år udkom hans kulørte komedie ‘Asteroid City’, der ligesom andre af hans film bød på et enormt cast af store filmstjerner, fantastisk scenografi og en fantastisk sans for billeder, der er værdige til et kunstmuseum. Men også i år fandt Anderson tid til at filmatisere fire noveller af Roald Dahl hentet fra hans novellesamling ‘The Wonderful Story of Henry Sugar and Six More’.

For Dahl skrev også absurde historier til den voksne målgruppe foruden de berømte børnebøger som blandt andet ‘Charlie og chokoladefabrikken’ og ‘Jimmy og den store fersken’. Selv har Anderson filmatiseret Dahls børnebog ‘Den fantastiske hr. Ræv’ som en herlig dukkefilm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den første af de fire historier er den surrealistiske kortfilm ‘The Wonderful Story of Henry Sugar’ som handler om rigmanden Henry Sugar (Benedict Cumberbatch) der opdager en historie om en indisk guru (Ben Kingsley) der kan se uden at bruge sine øjne! Henry ser en gylden mulighed for at lære guruens usædvanlige evne og bruge den til gamling.

Selv i en lille kortfilm har Anderson samlet en stjerneparade der her er anført af en veloplagt Benedict Cumberbatch. Han passer godt ind i en Wes Anderson-film, så mon ikke om han får chancen for at medvirke i et større filmprojekt. Ralph Fiennes vender tilbage til Wes Anderson-land for første gang i ni år siden den fantastiske ‘The Grand Budapest Hotel’, hvor han på fremragende vis spillede en flamboyant hoteldirektør. Her i ‘Henry Sugar’ er Fiennes selveste Roald Dahl komplet med sin skrivehytte, hvor forfatteren skrev sine klassiske bøger. Andre skuespillere som Ben Kingsley, Dev Patel og Richard Ayoade formår også at tilpasse sig til Andersons specielle form for iscenesættelse.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver juleversion af 'Groundhog Day' – Se trailer til 'In A Holidaze'

Netop den form for iscenesættelse brugte Anderson også i ‘Asteroid City’, hvor han kombinerede virkemidler fra både film og teater med afgørende vægt på det teatralske. Fortælleformen i ‘The Wonderful Story of Henry Sugar’ er meget teater i forhold til film, men den formår at være filmisk og ikke stillestående. For både skuespillere og de smukke kulisser er i konstant bevægelse og fortæller historien sammen i fornemt samspil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historien bliver ligefrem fortalt af skuespillerne, mens de også siger deres replikker. Det vil nok ikke være alle der er til denne her form for formidling, men det er svært ikke at smile af halløjet, da det er gjort med udsøgt sans for timing af et cast der er med på legen. Det er munter og surrealistisk på den måde, som kun den originale instruktør kan skrue det sammen.

Med tiden kommer Wes Anderson og Netflix med de resterende kortfilm med titlerne ‘The Swan‘, ‘The Rat Catcher‘ og ‘Poison’, så det er værd at holde øje med dem på streamingtjenesten. For Wes Anderson og Roald Dahl er en sand vinderkombination af fantasi og fortælleglæde, hvilket kan opleves i den herlige ‘The Wonderful Story of Henry Sugar’. Jeg kan helt klart anbefale kortfilmen til det publikum der nyder Andersons særlige filmunivers og Dahls unikke historier.

Se ‘The Wonderful Story of Henry Sugar‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.

09/11 Doozies hundehus (Sæson 1)
(Sæson 1)

Kom med i hundehuset! Doozie elsker hunde og bruger sin kreativitet og fantasi, mens hun leger med sine hvalpevenner i denne magiske børneserie.


Se alle nye film og tv-serier