Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Vikings: Valhalla’ slutter efter sæson 3

‘Vikings: Valhalla’ slutter efter sæson 3

07/10/2023 | Flixfilm

Vikingerne fra ‘Vikings: Valhalla’ drager snart ud på deres sidste togt!

Netflix bekræfter nemlig, at den kommende tredje sæson af den historiske vikingeserie bliver den sidste.

I begyndelsen af 2023 blev det annonceret, at ‘Vikings: Valhalla’ vil vende tilbage med nye afsnit i 2024, men ikke at det ville blive det sidste vi kommer til at se til nogle af de mest berømte vikinger, der nogensinde har levet – Leif Den Lykkelige, Freydis Eiriksdottir og den ambitiøse nordiske prins Harald Hårderåde (Leo Suter).

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad der har fået Netflix til at beslutte, at trække stikket på serien på nuværende tidspunkt, vides ikke, men første sæson blev en kæmpe succes globalt set, der gik ind på top-10-listen i ikke mindre end 90 forskellige lande.

Hvorvidt seertallene ikke har været lige så imponerende for sæson 2, som havde premiere den 12. januar 2023, melder historien intet om.

LÆS OGSÅ:  'Monster: The Lizzie Borden Story' får premieredato på Netflix

Den episke ‘Vikings: Valhalla’ er en spin-off af ‘Vikings’-serien og udspiller sig 100 år efter begivenhederne i hovedserien. Den fortæller de heroiske eventyr om vikingerne, der levede for over tusind år siden i begyndelsen af det 11. århundrede.

Premieredatoen for ‘Vikings: Valhalla’ sæson 3 er endnu ikke offenliggjort, men den forventes at lande på streamingtjenesten i begyndelsen af 2024.

Serien er produceret af Michael Hirst (‘Vikings’, ‘The Tudors’), Jeb Stuart (‘The Fugitive’, ‘Die Hard’, ‘The Liberator’) og Morgan O’Sullivan (‘Vikings’, ‘Penny Dreadful’).

Se ‘Vikings: Valhalla‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Aldrig før offentliggjorte fængselsopkald, førstehåndsberetninger og arkivoptagelser kaster et skræmmende indblik i sindet på den koldblodige forbryder Charles Manson.

Nando er fanget mellem familielivet og sine forpligtelser over for den kriminelle underverden og må træffe et umuligt valg om, hvor hans sande loyalitet ligger.

Et dysfunktionelt hold af superskurke infiltrerer en afsides ø på en mission for at ødelægge et hemmeligt regeringseksperiment.

Starship Troopers er tilbage for at kæmpe mod gigantiske insekter, men denne gang står de også over for en menneskelig trussel.


Se alle nye film og tv-serier