Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix går offline: Overvejer at åbne butikker

Netflix går offline: Overvejer at åbne butikker

13/10/2023 | Flixfilm

Snart kan du shoppe, spise og få den ultimative Netflix-oplevelse i fysiske butikker.

Det er i hvert fald planen, da streamingtjenesten overvejer at åbne såkaldte ‘Netflix House’, hvor du ikke kun kan købe merchandise og mad, men også opleve underholdning baseret på de film og serier, der er populære på Netflix.

Blandt oplevelserne kunne det være at udfordre dig selv på en forhindringsbane inspireret af ‘Squid Game’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maden vil spænde alt fra burger og fritter til finere madlavning og drinks.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg, der rapporterer, at de første fysiske butikker forventes at åbne i USA i løbet af 2025.

Der er endnu ikke mange detaljer om ‘Netflix House’ på nuværende tidspunkt, men det lader til, at Netflix allerede er godt i gang med planerne. Josh Simon, Netflix’s VP for forbrugerprodukter, udtaler til Bloomberg: “Vi har set, hvor meget fans elsker at fordybe sig i vores film og tv-seriers verden, og vi har tænkt meget over, hvordan vi kan tage det til næste niveau.”

Netflix har gennem flere år eksperimenteret med pop-up-butikker, restauranter og koncepter samt sat deres brand på flere produkter end nogensinde før. Alt dette sker med henblik på at udvide forretningen og skabe flere indtægtskilder.

LÆS OGSÅ:  U2 optræder til NFL-kamp på Netflix

Streamingtjenesten sælger blandt andet en is i samarbejde med Ben & Jerry, som hedder ‘Netflix & Chilll’d’, der selvfølgelig spiller på det berømte internetord “Netflix & Chill”. Isen smager af flødeis med jordnøddesmør samt søde og salte kringler samt browniestykker.

Netflix har også deres egen webshop, hvor de sælger moderigtigt merchandise baseret på de mest populære film og serier fra streamingtjenesten. Onlinebutikken har base i USA, men sender også til Danmark, hvis man er på udkig efter en T-shirt med motiver fra ‘Squid Game’, ‘The Witcher’ eller ‘Stranger Things’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da en medicinsk nødsituation splitter familien Goss, gør den beslutsomme hund Winstead alt for at samle sine mennesker igen inden juleaften.

04/11 Taken: Natalee Holloway (Sæson 1)
(Sæson 1)

I 2005 forsvinder Natalee Holloway i Aruba. Denne serie om en virkelig forbrydelse følger den årelange søgen, som førte hendes mor ansigt til ansigt med den påståede morder.

04/11 Anaesthesia (Sæson 1)
(Sæson 1)

Efter en dristig, men mislykket operation skifter en talentfuld læge en prestigefyldt klinik ud med et lokalt hospital, mens han forsøger at få sit liv tilbage på sporet.

2025: Ninho er Frankrigs største rapstjerne, men efter et årti med hits og personlige ofre overvejer han at stoppe. Denne dokumentar ser nærmere på dette valg.


Se alle nye film og tv-serier