Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ får flere afsnit – Slutter efter sæson 3

‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ får flere afsnit – Slutter efter sæson 3

06/03/2024 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort, at det globale streaminghit og kulturfænomen ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ vender tilbage med sæson 2 og 3.

Den kommende tredje sæson bliver samtidig den sidste og afsluttende.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den elskede animationsserie vender tilbage med en anden og tredje sæson for at afslutte den episke historie, idet de fire nationer – Vand. Jord. Ild. Luft. – forenes for at bringe The Legend of Aang til sin rette afslutning.

Antal episoder og andre detaljer om de kommende sæsoner vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Første sæson af ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ har været en stor succes siden premieren den 22. februar. Serien strøg ind på nr. 1 i 76 lande og lå i top-10 i 92 lande, mens den fik 41,1 mio. visninger i løbet af de første 11 dage.

Flixfilm har anmeldt serien, og vi kvitterede den med 3 stjerner og kaldte den for “bedre end den gyselige spillefilm fra 2010” og “ikke en total katastrofe”, men trods de hårde ord, så har ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ alligevel formået at finde et stort publikum på Netflix.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Animals'

Første sæson handler om de fire nationer – Vand, Jord, Ild, Luft – der engang levede i harmoni. Avataren, herren over alle fire elementer, sikrede freden mellem dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men alt ændrede sig, da Ildnationen angreb og udslettede Luftnomaderne – deres første træk i kampen for totalt verdensherredømme.

Uden en nuværende inkarnation af Avataren har befolkningen mistet håbet. Men som et lys i mørket springer håbet frem, da Aang (Gordon Cormier), en ung luftbetvinger – og den sidste af sin slags – vågner for at indtage sin retmæssige plads som den næste Avatar.

Se ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/10 Heart Eyes

Da en morder, som går efter elskende par til valentinsdag, tager fejl og tror kollegerne Ally og Jay har et forhold, får de en dødsensfarlig date med skæbnen.

17/10 Armored

Tre pengetransportvagter vender sig mod hinanden, da deres plan om at stjæle millioner fra deres arbejdsgiver går helt galt.

16/10 The Disciple

Denne dokumentar fortæller om Cilvaringz’ usandsynlige rejse fra fan til Wu-Tang Clan-berømmelse – og hvordan det berygtede album Once Upon a Time in Shaolin blev til.

Dineo og Noni er bedstevenner, der er klar til at feste igennem, men som står over for deres værste frygt, da Nonis kæreste pludselig frier til hende.


Se alle nye film og tv-serier