Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se den endelige trailer til storserien ‘3 Body Problem’

Se den endelige trailer til storserien ‘3 Body Problem’

09/03/2024 | Flixfilm

Den 21. marts har streamingtjenesten premiere på sci-fi storserien ‘3 Body Problem’, skabt af de Emmy-belønnede ‘Game of Thrones’-skabere David Benioff og D.B. Weiss, og Alexander Woo (‘True Blood’).

Nu er den sidste trailer til den længeventede serie, som er baseret på den anmelderroste, internationale bestsellertrilogi ‘The Three-Body Problem’, endelig landet!

Du finder den nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘3 Body Problem’ er en nervepirrende fortælling, der omdefinerer sci-fi-drama med mysterier, der har mange lag, og genreudfordrende højspænding.

En ung kvindes skæbnesvangre beslutning i 1960’ernes Kina får konsekvenser på tværs af tid og rum for en gruppe geniale forskere i nutiden. Da naturlovene på uforklarlig vis bliver opløst for øjnene af dem, slår en tæt sammentømret gruppe af dygtige forskere sig sammen med en uortodoks detektiv for at konfrontere den største trussel i menneskehedens historie.

LÆS OGSÅ:  'The Rainmaker': Populær amerikansk dramaserie lander på Netflix Danmark

Serien handler i bund og grund om menneskehedens første kontakt med en fremmed civilisation.

I serien medvirker Jovan Adepo, John Bradley, Rosalind Chao, Liam Cunningham, Eiza González, Jess Hong, Marlo Kelly, Alex Sharp, Sea Shimooka, Zine Tseng, Saamer Usmani, Benedict Wong og Jonathan Pryce.

Netflix kunne i forbindelse med annonceringen at serien tilbage i 2020 fortælle, at også de to efterfølgere, ‘The Dark Forest’ og ‘Death’s End’, vil blive filmatiseret.

Se ‘3 Body Problem’ på Netflix Danmark fra den 21. marts.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/10 Nobody Wants This (Sæson 3)
(Sæson 3)

En agnostisk sexpodcaster og en nyligt single rabbiner forelsker sig, men kan deres forhold klare deres vildt forskellige liv og familierne, der blander sig?

22/10 Did Someone Happen to Mention Me? (Sæson 1)
(Sæson 1)

Gen var engang Japans mest kendte skuespiller, men pludselig har alle glemt ham. Drevet af et behov for anerkendelse kæmper han sig tilbage fra bunden i denne komedie.

Efter at være undsluppet sin brændende grav fortsætter Michael Myers sin ondskabsfulde hærgen. En pøbel af selvtægtsmænd forsøger at stoppe mareridtet én gang for alle.

I denne moderne fortolkning af det berygtede studie opholder 30 personer sig i et rigtigt fængsel i to uger, hvor skiftende magtdynamikker viser, hvad de er i stand til.


Se alle nye film og tv-serier