Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Ronja Røverdatter’ blev ikke den store succes

‘Ronja Røverdatter’ blev ikke den store succes

17/04/2024 | Flixfilm

I slutningen af marts havde Netflix premiere på en ny filmatisering af ‘Ronja Røverdatter’, baseret på den verdensberømte fortælling af Astrid Lindgren.

Serien skulle have været et flagskib for streamingkonkurrenten Viaplay, som oprindeligt søsatte produktionen, men da Viaplay blev ramt af en større økonomisk krise, valgte de at sælge serien til Netflix.

Noget tyder på at det var det rette at gøre, da ‘Ronja Røverdatter’ slet ikke har fået fat i Netflix’ mere end 260 millioner medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her næsten tre uger efter premieren, er serien nemlig kun på hitlisten i to lande ud af de mere end 90 lande hvor Netflix er tilgængelig.

Den svensk-sprogede serie ‘Ronja Røverdatter’ klarer sig naturligvis bedst i hjemlandet Sverige, hvor den i denne uge er på en andenplads, mens at den også er på hitlisten i Norge, dog på en tiende og sidsteplads.

Serien er dog ikke længere blandt det mest streamede i andre lande. I Danmark røg ‘Ronja Røverdatter’ allerede ud af hitlisten efter to uger.

‘Ronja Røverdatter’ har siden premieren kun været inde og ude af hitlisten i 16 lande – Det er færre lande end Christophers ‘A Beautiful Life‘ og Anders Matthesens ‘Toscana‘.

LÆS OGSÅ:  Morgan Spector overtager Tom Hanks rolle i ny Dan Brown-serie på Netflix

Serien, som er på i alt 12 episoder og skrevet af skaberen af ‘Broen’, Hans Rosenfeldt, er en storslået og tro nyfortolkning af den klassiske fortælling, der følger en rebelsk ung pige, som bliver født ind i en røverbande på en skandinavisk middelalderborg, og hendes eventyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er kun de første 6 episoder i første sæson, som har fået premiere på nuværende tidspunkt. De resterende seks afsnit kommer senere i 2024.

Flixfilms anmelder, Michael Larsen, var ellers særdeles positiv for den nye serie og gav den 5 stjerner i sin anmeldelse, men Netflix-medlemmerne ser åbenbart anderledes på det.

Se ‘Ronja Røverdatter‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




3 kommentarer til ‘Ronja Røverdatter’ blev ikke den store succes

  1. June - kl. 18:25, 17-04-2024:

    Synes Ronja røverdatter. Er finansieret rigtigt godt
    Og har fået mange detaljer med. Glæder mig til resten kommer.🇩🇰

  2. Henrik - kl. 22:39, 18-04-2024:

    Bogen var okay at læse og høre som lydbog, men når det er sagt, så er det en meget langsom bog og til tider direkte kedelig.
    Den oprindelige film var langtrukken og forholdsvis svær at komme igennem. Den holdte sig til op ad kildematerialet hvilket nok forklare førnævnte..
    En film på næsten to timer som allerede var lang der, vælger man så at lave til 12 afsnit.. 12 meget lange og tunge afsnit. De afviger lidt fra materialet hvilket ikke før det helt store, der er den/de obligatoriske sorte skuespillere med og kvinderne er nogle badasses.. Alt i alt bliver det hele meget velinkorporeret, så det gør ikke noget.. Serien er bare for tung og for sløv at komme igennem, fordi den bygger på en tung og sløv bog

  3. Claus - kl. 08:25, 25-06-2024:

    Jeg tror det handler lidt om promoveringen af serien.
    Min datter ville gerne se den, jeg gad først ikke, men overgav mig til sidst og så den sammen med hende.
    Det er da ikke den mest actionfyldte serie til dato, men den er faktisk ret god, langt bedre end den gamle film fra 80’erne.
    Vi glædet os begge to til serien fortsætter senere i 2024 👍

Skriv kommentar






Netop tilføjet

Marie flytter modvilligt Vestjylland med sit livs kærlighed, men har problemer med det sammentømrede lokalsamfund – indtil hun lærer at lytte.

Mens 2. verdenskrig nærmer sig enden, kæmper en dansk skoleinspektør med at beskytte hundredvis af desperate tyske flygtninge, mens spændingerne i hans land vokser.

Den tidligere kirurg Zaid har siddet i fængsel i næsten et årti, og i bytte for hans frihed skal han nu deltage i en mission om at sætte en stopper for en farlig bande.

En journalist og en computerhacker går sammen for at løse mysteriet om en velhavende mands nieces forsvinden, kun for at afdække familiens mørkeste hemmeligheder.


Se alle nye film og tv-serier