Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til dramatisk miniserie med Benedict Cumberbatch

Se trailer til dramatisk miniserie med Benedict Cumberbatch

03/05/2024 | Flixfilm

Netflix har netop offentliggjort første trailer til den psykologisk-thrillerserie ‘Eric’ med Benedict Cumberbatch (‘The Imitation Game’, ‘The Power of the Dog‘) i hovedrollen.

Miniserien ‘Eric’, som er på i alt 6 episoder, har premiere på Netflix den 30. maj.

Find traileren til den kommende serie nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Eric’, som udspiller sig i New York i 1980’erne, fortæller historien om den niårige dreng Edgar, der en morgen forsvinder på vej til skole, hvilket tvinger hans far, Vincent, til at starte en desperat eftersøgning.

Vincent, der er en førende dukkemager i New York og skaberen af det meget elskede børneprogram “Good Day Sunshine”, kæmper for at komme til rette med sin søns forsvinden og bliver gradvist mere og mere desperat og ustabil.

Han holder fast i sin søns tegninger af en blå monsterdukke kaldet Eric og tror, at han kan bringe Edgar hjem ved at få Eric på tv.

Vincents adfærd bliver stadig mere selvdestruktiv, hvilket fjerner ham fra hans familie, kolleger og de efterforskende detektiver, og i denne svære tid bliver dukken Eric hans sidste håb for at finde sin søn.

LÆS OGSÅ:  ‘Stolthed og fordom’ får premiere på Netflix til december

Serien er skabt af Emmy-vinderen Abi Morgan (‘The Hour’, ‘The Iron Lady’, ‘The Split’) og instrueret af Lucy Forbes (‘The End of the F***ing World’), og er inspireret af en sand historie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rollelisten byder foruden Benedict Cumberbatch også på navne som Clarke Peters, Ivan Howe, David Denman, Bamar Kane, Adepero Odyue, Alexis Molnar og Roberta Colindrez.

‘Eric’ har premiere på Netflix Danmark den 30. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En legendarisk basketballspiller slår sig sammen med en ikonisk kanin og hans klassiske tegneseriefigurer for at besejre et ondt AI-hold på banen – og redde sin familie.

To klodsede betjente modtager tre løsesumsbreve for én forsvundet kvinde i en sag, der viser sig at være langt mere kompliceret, end det først ser ud til.

To store filmskabere og cricketfans slår sig sammen med en spiller og afdækker realiteterne bag en historisk sport, der omdannes af nogle få korrupte personer.

Denne dokumentar om prinsesse Dianas liv som kongelig og hendes globale indflydelse byder på nye indsigter og hidtil usete optagelser siden hendes alt for tidlige død.


Se alle nye film og tv-serier