Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Piano Lesson’: Samuel L. Jackson og John David Washington i betydningsfuldt drama

‘The Piano Lesson’: Samuel L. Jackson og John David Washington i betydningsfuldt drama

23/08/2024 | Flixfilm

Skuespillet ‘The Piano Lesson’ fra 1987, som beskrives som et af de mest betydningsfulde værker i amerikansk teater, er blevet filmatiseret til et Netflix-drama.

Filmen, som har John David Washington (‘The Creator’), Samuel L. Jackson (‘Pulp Ficton’), Ray Fisher (‘Rebel Moon’) med flere på rollelisten, lander på Netflix til november, og streamingtjenesten har netop udsendt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘The Piano Lesson’ handler om en familiekonflikt, der eksploderer! Historien fokuserer på Charles-familien, især søskendeparret Boy Willie (John David Washington) og Berniece (Danielle Deadwyler), som har arvet et udsmykket klaver, der har været i deres familie i generationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klaveret symboliserer familiens smertefulde historie, da det blev byttet af deres forfædre for deres oldemor og hendes søn under slaveriet.

Boy Willie vil sælge klaveret for at købe jord, da han mener, det vil sikre en bedre fremtid, mens Berniece vil beholde det som et vidnesbyrd om deres arv og deres forfædres ofre.

LÆS OGSÅ:  'Witch Hunt': En mors mørke fortid udløser heksejagt i ny Netflix-serie

Foruden allerede tidligere nævnte medvirker også Michael Potts (‘Rustin’), Corey Hawkins (‘Straight Outta Compton’), Danielle Deadwyler (‘The Harder They Fall’) og Erykah Badu i dramafilmen.

‘The Piano Lesson’ er Malcolm Washingtons instruktørdebut; bror til John David Washington og søn til Denzel Washington, som også producerer filmen, og den er baseret på det Pulitzer-belønnede skuespil af August Wilson.

Se ‘The Piano Lesson’ på Netflix Danmark den 22. november.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En medicinstuderende på jagt efter svar om sine forældres fortid konfronterer seriemorderen, der næsten dræbte dem – og vækker hans hævntørst.

14/10 Matlock (Sæson 2)
(Sæson 2)

Drevet af en personlig sag vender den pensionerede advokat Madeline Matlock tilbage til arbejdet og bruger sit milde sind og sin skarpe juridiske hjerne til at opklare sager.

14/10 Love Is Blind (Sæson 11)
(Sæson 11)

Nick og Vanessa Lachey er værter for dette sociale eksperiment, hvor singler leder efter kærligheden og bliver forlovet, inden de møder hinanden i virkeligheden.

Singleliv, forhold til forældre og forskellige tabuer – Sumukhi Suresh holder sig ikke tilbage, når hun jonglerer med disse emner og meget mere i sin comedy-special.


Se alle nye film og tv-serier