Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ditte og Louise laver dansk Netflix-film om livets kriser: ‘Sult’

Ditte og Louise laver dansk Netflix-film om livets kriser: ‘Sult’

26/09/2024 | Flixfilm

Danmarks mest elskede komikerduo, Ditte Hansen og Louise Mieritz (Ditte & Louise) skal lave en ny Netflix-film.

Det kan streamingtjenesten offentliggøre i dag.

Spillefilm, der har titlen ‘Sult’ er en rørende, humoristisk og følelsesladet kærlighedshistorie om at vælge at blive sammen, når livets kriser rammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mia er en succesfuld forfatter, der møder sit livs kærlighed i den charmerende singlefar, Emil. Men deres lykke udfordres, da det viser sig, at de ikke kan blive gravide sammen og derfor må starte i fertilitetsbehandling. Kan kærligheden holde, når kunstige hormoner og skemalagt sex presser deres forhold – og forstand – til det yderste?

På rollelisten er Rosalinde Mynster, Joachim Fjelstrup, Mille Lehfeldt, Sara Fanta Traore, Magnus Haugaard, Magnus Millang og Sargun Oshana.

Historien er baseret på Tine Høegs succesfulde roman af samme navn fra 2022.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Cyberpunk: Edgerunners 2'

Den præcise premieredato er ikke offentliggjort, men ‘Sult’ vil kunne streames på Netflix Danmark i 2025.

Netflix kunne også annoncere at de fortsætter med at investere i Norden og har flere spændende projekter på tværs af en række forskellige genrer på vej.

Streamingtjenesten kunne således også løfte sløret for den svenske krimiserie ‘Synden’ samt helt nye afsnit af den norske hitserie ‘Hjem til jul’, som får premiere til næste år.

Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En royal romance kan være skøjtekoreografen Katies gave til jul, men hvordan skal hun vælge mellem kærligheden og sin drømmekarriere derhjemme?

Ellie arbejder i byens bageri, hvor hun møder en direktør, hvis store planer om at ændre forretningen hurtigt bringer hendes egne drømme – og hjerte – i fare.

Da en app-udvikler fra Chicago vender tilbage til sin hjemby for at finde inspiration og få kontakt til sin familie, finder hun kærligheden, hvor hun mindst venter den.

Da en medicinsk nødsituation splitter familien Goss, gør den beslutsomme hund Winstead alt for at samle sine mennesker igen inden juleaften.


Se alle nye film og tv-serier