Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Beyoncé optræder live på Netflix til NFL-kampe i julen

Beyoncé optræder live på Netflix til NFL-kampe i julen

18/11/2024 | Flixfilm

Den 25. december løber den næste store sportsbegivenhed af stablen på Netflix.

Her viser streamingtjenesten NFL-kampene mellem Kansas City Chiefs og Pittsburgh Steelers samt Houston Texans og Baltimore Ravens. Begge kampe kan streames live.

Det er dog ikke kun amerikansk fodbold, der er på programmet, for Netflix har netop annonceret, at superstjernen Beyoncé optræder med et Halftime Show.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten vises i pausen mellem Houston Texans og Baltimore Ravens.

Hvad der præcist kommer til at ske, er endnu ikke afsløret, men det forventes, at Beyoncé medbringer gæster, som også medvirker på hendes album ‘Cowboy Carter’.

Kampen mellem Kansas City Chiefs og Pittsburgh Steelers kan ses live på Netflix fra kl. 17 dansk tid. Texans mod Ravens spiller kl. 22.30, og det kan derfor forventes, at Beyoncé træder op på scenen omkring midnatstid.

NFL-kampene er den næste kommende live-satsning ovenpå boksekampen mellem Jake Paul og Mike Tyson i weekenden, som mildest talt ikke forløb uden problemer, og streamingtjenesten har derfor været udsat for en del kritik for ikke at kunne magte opgaven.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Længsler'

Det lader dog til, at Netflix ikke har tænkt sig at slække på ambitionerne i forbindelse med de kommende football-kampe – trods de tekniske vanskeligheder – hvilket annonceringen af Beyoncé også vidner om.

Det er ikke kun i år at man kan se NFL på Netflix. Streamingtjenesten live streamer nemlig også sporten i 2025 og 2026.

NFL-kampene kan ses direkte på Netflix Danmark onsdag den 25. december fra kl. 17 dansk tid.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
29/07 The Idaho Murders: College Nightmare (Sæson 1)
(Sæson 1)

Gennem optagelser fra kropskameraer, sms’er og interviews med de pårørende undersøger denne dokumentarfilm det grufulde mord på fire studerende fra University of Idaho.

29/07 Raseri (Sæson 1)
(Sæson 1)

En mand med hukommelsestab finder tilflugt hos en MMA-træner og træder ind i ringen splittet mellem håbet om en ny fremtid, og glimt fra en farlig fortid.

29/07 Sidste projekt (Sæson 1)
(Sæson 1)

Ny skole, ny start – indtil ondskabsfulde angreb på nettet og en klassekammerats forskruede udfordring udløser et farligt bånd, der forvandler Tamara.

28/07 Encino Man

To outsidere finder en frossen fortidsmand, der, efter han tør op, hurtigt bliver en joker i teenagernes allerede skøre liv i Sydcalifornien.


Se alle nye film og tv-serier