Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » 50 Cents krimiserie ‘Power’ får dansk Netflix-premiere

50 Cents krimiserie ‘Power’ får dansk Netflix-premiere

11/12/2024 | Flixfilm

Den populære amerikanske krimiserie ‘Power’, som er produceret af rapperen Curtis “50 Cent” Jackson, kommer snart på Netflix.

Det bekræfter streamingtjenesten, som samtidig kan afsløre, at premieredatoen er fastsat til den 8. januar 2025.

‘Power’ følger historien om James “Ghost” St. Patrick, spillet af Omari Hardwick, en succesfuld natklubejer i New York, der også er en magtfuld narkohandler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ghost forsøger at balancere sit dobbeltliv, da han ønsker at forlade kriminaliteten for at fokusere på sin legitime forretning og familie. Men det er lettere sagt end gjort, og hans ambitioner fører til farlige konflikter med hans kone, Tasha, bedste ven og partner, Tommy, og barndomskæresten Angela, som samtidig er en agent på jagt efter den narkohandler, Ghost i virkeligheden er.

Se en trailer til den intense og komplekse dramaserie nederst i artiklen.

Serien blev sendt fra 2014 til 2020 og består af seks sæsoner.

Det forventes, at alle sæsoner og de 63 afsnit vil kunne streames ved premieredatoen.

‘Power’ blev rost for sin intense historie, stærke karakterer og komplekse plot. Serien blev samtidig et af de mest sete programmer på tv-kanalen Starz så populær, at den fik flere spin-offs; ‘Power Book II: Ghost’ fra 2020, ‘Power Book III: Raising Kanan’ fra 2021 og ‘Power Book IV: Force’ fra 2022.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Cyberpunk: Edgerunners 2'

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvorvidt spin-off-serierne også bliver tilføjet til Netflix.

Foruden Omari Hardwick (‘Army of the Dead‘) og 50 Cent, som også selv medvirker i serien, så byder rollelisten også på navne som Naturi Naughton (‘Notorious’), Joseph Sikora (‘Ozark‘), Lela Loren (‘Altered Carbon‘) og Rotimi (‘Coming 2 America’).

Det er anden gang inden for kort tid, at Netflix har slået kløerne i 50 Cent, da de begge netop nu arbejder på en dokumentarserie om den P. Diddy, som er ude i et stormvejr i øjeblikket efter at være blev anklaget for flere seksuelle overgreb.

‘Power’ har premiere på Netflix Danmark den 8. januar 2025.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En overdosis i retssalen sender en advokat på afvænning. Han har en uge til at redde sin karriere og forberede sig på sin egen retssag med hjælp fra en stædig praktikant.

09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.


Se alle nye film og tv-serier