Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Surviving Black Hawk’: Netflix fortæller historien bag Ridley Scotts storfilm ‘Black Hawk Down’

‘Surviving Black Hawk’: Netflix fortæller historien bag Ridley Scotts storfilm ‘Black Hawk Down’

17/01/2025 | Flixfilm

I 2001 udkom krigsfilmen ‘Black Hawk Down’ med bl.a. Josh Hartnett, Ewan McGregor og Eric Bana på rollelisten.

Filmen, som er instrueret af Ridley Scott (‘Alien’, ‘Blade Runner’, ‘Gladiator’), blev en verdensomspændende succes, og nu kan Netflix fortælle om de sande begivenhederne, der inspirerede til kæmpehittet.

Det sker i mini-dokumentaren ‘Surviving Black Hawk’, og streamingtjenesten har netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under den danske titel ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’ fortæller dokumentaren den gribende historie om rædslerne og heltemodet bag begivenhederne med førstehåndsberetninger fra begge sider af Slaget i Mogadishu i Somalia.

Kampene, også kendt som Black Hawk Down-operationen, fandt sted den 3. og 4. oktober 1993 i Somalias hovedstad, Mogadishu. Det var en væbnet konflikt mellem amerikanske styrker og somaliske militser ledet af krigsherren Mohamed Farrah Aidid. Operationen havde til formål at fange nøglemedlemmer af Aidids netværk, men udviklede sig hurtigt til en blodig kamp, der endte med at koste mange menneskeliv.

LÆS OGSÅ:  Se første trailer til katastrofedramaet ‘Barnet’

Den tre-episoders dokumentarserie indeholder interviews med medlemmer af Army Rangers og Delta Force, de specialoperationsenheder, der arbejdede sammen den 3. oktober 1993.

Dokumentaren snakker også med indbyggere fra Mogadishu, herunder militsfolk, der kæmpede mod de amerikanske styrker, lokale kvinder, der pludselig befandt sig i en krigszone uden muligheder for at søge ly.

Se ‘Surviving Black Hawk’ aka ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’ på Netflix Danmark fra den 10. februar.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Én verdensmester. 20 frygtløse amatører. 501.000 engelske pund på spil. Kan en underdog slå verdensetteren Luke Littler i et live dartopgør over ét enkelt leg?

30/10 Byttet (Sæson 1)
(Sæson 1)

Et tilsyneladende uskyldigt boligbytte mellem Sicilien og Stockholm bliver farligt, da to velhavende par går til yderligheder for at beskytte sig selv og deres hemmeligheder.

Spanien 2013. Efter at have røvet en bank afslører en bilulykke under flugten de forskellige røveres skjulte sider samt bedrag og løgne, der opstod længe før kuppet.

Deltagerne fra det legendariske SCTV genforenes i en sjov og hjertevarm dokumentar, som er en hyldest det alternative, canadiske komedieshow, der skrev comedy-historie.


Se alle nye film og tv-serier