Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Revelations’ – Ny krimithriller fra skaberne af ‘Train to Busan’ og ‘Children of Men’

‘Revelations’ – Ny krimithriller fra skaberne af ‘Train to Busan’ og ‘Children of Men’

19/02/2025 | Flixfilm

‘Train To Busan’-skaberen Yeon Sang-ho arbejder på en ny Netflix-thriller ved navn ‘Revelations’ i samarbejde med Oscar-vinderen Alfonso Cuarón, der står bag ‘Children of Men’ og ‘Gravity’.

Det umage par er netop blevet bekræftet af streamingtjenesten, som samtidig kan løfte sløret for første billeder, der kan ses øverst i artiklen.

‘Revelations’ følger en præst og en detektiv, der hver især er drevet af deres egne overbevisninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præsten, Min-chan (Ryu Jun-yeol), er overbevist om, at det er hans guddommelige pligt at straffe den skyldige i en forsvindingssag, Yang-rae, som han selv har identificeret under en åbenbaring.

Detektiven Yeon-hee (Shin Hyun-been) forsøger at opklare sagen og hun mistænker både Yang-rae og den mystiske præst Min-chan. Samtidig kæmper hun med fortidens traumer og plages af syner af sin afdøde søster, der blev offer for en grusom forbrydelse.

Forfatter Choi Gyu-seok, som også samarbejdede med instruktør Yeon Sang-ho på ‘Hellbound‘ har stået bag manuskriptet til ‘Revelations’, der er baseret på tegneserien fra 2022 af samme navn, som Yeon og Choi selv har skabt.

LÆS OGSÅ:  De 5 mest sete film på Netflix lige nu

Alfonso Cuarón (‘Gravity’, ‘Roma‘), som har vundet adskillige priser, herunder en Golden Lion ved Venedig Filmfestival og Oscars, er tilknyttet som executive producer.

“Alfonso Cuarón, der står bag mesterværker som ‘Children of Men’ og ‘Gravity’, har haft en enorm indflydelse på mit arbejde som instruktør,” udtaler Yeon. “Jeg er begejstret over at kunne samarbejde med ham på ‘Revelations’, og jeg har høje forventninger til vores partnerskab.”

Krimifilmen ‘Revelations’ får premiere på Netflix Danmark i 2025.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier