Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix lukker ‘Tour de France’-serie efter sæson 3

Netflix lukker ‘Tour de France’-serie efter sæson 3

18/02/2025 | Flixfilm

Når tredje sæson af ‘Tour de France: Unchained’ aka ‘Tour de France: Med i feltet’ får premiere senere i 2025, så er det slut med at komme helt tæt på rytterne i verdens hårdeste cykelløb.

Netflix har nemlig besluttet, at trække stikket på serien.

Dermed bliver det sidste gang, at man kan følge Jonas Vingegaard og de andre cykelrytteres vej til podiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er mediet Cykling Weekly, der har fået nyheden bekræftet af Netflix, som fortæller at serien har nået sin naturlige slutning efter tre sæsoner.

– “Vi er meget stolte af vores arbejde og den positive modtagelse af dokumentarserien, som har givet os mulighed for at vise en ny vinkel på denne legendariske konkurrence. Men vi vil fortsat dykke ned i sportens verden. Vi har flere spændende projekter under udvikling, hvor vi fortæller unikke historier fra andre sportsgrene,” skriver Netflix i meddelelsen.

Sportsprogrammerne har været vældig populære i Danmark og lå sidste år hele fire uger på hitlisten over det mest sete på Netflix. Her på Flixfilm er vi også lidt slukøret, da vi fandt begge de nuværende sæsoner særdeles underholdende og kvitterede med 5 stjerner.

LÆS OGSÅ:  Se første trailer til katastrofedramaet ‘Barnet’

Den kommende ‘Tour de France: Unchained’ sæson 3, som får premiere til juni, følger sidste års historiske løb med sin start i Firenze og afslutning i Nice, hvilket markerede første gang løbet ikke sluttede i Paris. Tour de France 2024 blev vundet af slovenske Tadej Pogačar fra UAE Team Emirates, som sikrede sin tredje Tour-sejr ved også at vinde seks etaper. Danske Jonas Vingegaard fra Team Visma sluttede på andenpladsen, 6 minutter og 17 sekunder efter Pogačar.

Se ‘Tour de France: Unchained‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.

24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.


Se alle nye film og tv-serier