Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bekræfter ‘Scooby-Doo’-serie

Netflix bekræfter ‘Scooby-Doo’-serie

26/03/2025 | Flixfilm
‘Scooby-Doo’ fra 2002.

Snart vil du kunne se karaktererne fra den velkendte tegnefilm ‘Scooby-Doo’ blive vagt til live på Netflix.

Streamingtjenesten bekræfter nemlig, at de arbejder på en ny live-action serie.

Bekræftelsen kommer næsten 10 måneder efter at Flixfilm for første gang kunne fortælle om planerne.

Den nye Netflix-serie er en moderne version af de klassiske figurer fra Hanna-Barbera – en gruppe teenagere, der opklarer mysterier sammen med deres særlige hund.

Artiklen fortsætter under annoncen

I deres sidste sommer på Camp Ruby-Spears bliver de gamle venner Shaggy og Daphne fanget i et uhyggeligt mysterium. Det handler om en ensom grand danois-hvalp, som måske har været vidne til et overnaturligt mord.

Sammen med den kloge og jordnære Velma og den lidt mystiske, men meget charmerende nye dreng Freddy, prøver de at finde ud af, hvad der er sket.

Men jo dybere de graver i sagen, jo mere uhyggelig bliver den – og snart truer den med at afsløre deres egne hemmeligheder.

LÆS OGSÅ:  'Dogfight': Jason Statham og Guy Ritchie laver ny Netflix-thriller

Første sæson bliver på 8 episoder og produceres af Josh Appelbaum og Scott Rosenberg (‘Cowboy Bebop‘).

Det er første gang, at ‘Scooby-Doo’ bliver lavet til en live-action serie – altså en serie med rigtige mennesker – men der blev i 00’erne lavet film med bl.a. Freddie Prinze Jr., Sarah Michelle Gellar, Matthew Lillard og Linda Cardellini på rollelisten.

Netflix oplyser ikke hvornår det forventes, at ‘Scooby-Doo’-serien får premiere.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/11 Heartland

Den tidligere countrymusiklegende Misty Jones (Jessica Chastain) vender tilbage til Nashville for at opklare sandheden bag hendes talentfulde nieces forsvinden.

13/11 Mord i Galicien (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en kvinde bliver angrebet om natten, får en ihærdig betjent mistanke om, at hendes mand ikke er så uskyldig, som han ser ud til i dette drama inspireret af en sand historie.

Fra komediestjerne til retssag – denne dokumentar skildrer Russell Brands kometkarriere og bratte fald efter anklager om seksuelle krænkelser.

13/11 Stars and Vows: Anele & Buzza (Sæson 1)
(Sæson 1)

Følg mediedarlingen Anele Mdoda og hendes royale forlovede, Buzza James – lige fra festlighederne før brylluppet og de anspændte familieøjeblikke til det længe ventede “ja”.


Se alle nye film og tv-serier