Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix’ engelske ‘Afdeling Q’-serie kommer til maj

Netflix’ engelske ‘Afdeling Q’-serie kommer til maj

22/04/2025 | Flixfilm

I 2023 afslørede Netflix, at de ville lave en engelsk-sproget version af ‘Afdeling Q’ fra den danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen.

Streamingtjenesten kan nu løfte sløret for premieredatoen, som er fastsat til den 29. maj, og sætte navn på serien, der har fået titlen ‘Dept. Q’.

Se også et par billeder fra serien nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix-serien følger Carl Morck (spillet af den Emmy-nominerede Matthew Goode), en tidligere fremragende detektiv i Edinburgh, der får tildelt en ny uopklaret sag. Han kæmper med skyldfølelse efter et angreb, der resulterede i, at hans partner blev lammet og en anden politibetjent mistede livet.

‘Dept. Q’ er skabt af Scott Frank, som tidligere har stået bag Netflix-hittene ‘The Queen’s Gambit’ og ‘Godless‘ – og ifølge Netflix har det været Jussi Adler-Olsens eget ønske.

Scott Frank udtaler nemlig, at han første gang mødtes med Jussi i 2014, men at han ikke helt vidste, hvornår han ville kunne arbejde på ‘Dept. Q’. Men Adler-Olsen havde tålmodighed og var villig til at vente.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver juleversion af 'Groundhog Day' – Se trailer til 'In A Holidaze'

“Jussi sagde, ‘Jeg stoler på dig’, og at han altid havde håbet, at jeg ville ende med at skrive og instruere serien,” fortæller Frank.

Nu har Adler-Olsen fået sin vilje: Frank har skrevet eller været medforfatter på alle ni episoder af ‘Dept. Q’ og har instrueret seks af dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden Matthew Goode fra ‘The Imitation Game’ og ‘The Watchmen’ medvirker også Mark Bonnar (‘Napoleon’), Shirley Henderson (‘Harry Potter’), Jamie Sives (‘Guilt’) og Kate Dickie (‘Inside Man’) i serien.

‘Dept. Q’ har premiere på Netflix Danmark den 29. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier