Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører premieredato og teaser til ‘Wednesday’ sæson 2

Netflix afslører premieredato og teaser til ‘Wednesday’ sæson 2

23/04/2025 | Flixfilm

Netflix har netop offentliggjort premieredato og første teaser til ‘Wednesday’ sæson 2 – én af de mest sete serier nogensinde.

Den nye sæson af hitserien bliver delt op i 2.

Den første del får premiere på Netflix den 6. august, mens den anden del lander den 3. september. Sæson 2 består af i alt 8 episoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se første klip fra den nye sæson nederst i artiklen.

Wednesday Addams (Jenna Ortega) er i de nye afsnit tilbage på Nevermore Academy, hvor nye udfordringer og eventyr venter.

I denne sæson må Wednesday håndtere familie, venner og gamle fjender, hvilket fører til endnu et år med herligt mørkt og skørt kaos. Med sin karakteristiske, skarpe vid og dødeligt charmerende stil kastes Wednesday også ud i et nyt overnaturligt mysterium.

I den første sæson bliver Wednesday sendt til Nevermore Academy – en skole for unge, der skiller sig ud, og som har særlige, overnaturlige evner. Her prøver hun at finde sin plads i det nye miljø, men bliver hurtigt rodet ind i en række mystiske og farlige begivenheder.

Hun begynder at opdage og lære at bruge sine psykiske evner, samtidig med at hun forsøger at opklare en række brutale mord, der ryster byen Jericho. Samtidig må hun også håndtere de mange udfordringer, der følger med nye venskaber, fjendskaber – og et anspændt forhold til sin mor, Morticia Addams (spillet af Catherine Zeta-Jones).

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører premieredatoen for ‘Nobody Wants This’ sæson 3

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden allerede nævnte medvirker også Emma Myers, Steve Buscemi Luis Guzman, Isaac Ordonez, Joy Sunday, Billie Piper, Luyanda Unati Lewis-Nyawo, Moosa Mostafa, Georgie Farmer, Victor Dorobantu, Evie Templeton, Owen Painter, Noah B. Taylor med flere i den nye sæson.

‘Wednesday’ er baseret på tegneserien ‘The Addams Family’ og er instrueret af den anerkendte instruktør Tim Burton (‘Edward Scissorhands’, ‘Big Fish’).

Se ‘Wednesday‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kan ses fra den 6. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Udforsk omstændighederne omkring Jimi Hendrix, Jim Morrison, Brian Jones, Janis Joplin, Kurt Cobain og Amy Winehouse, som døde tragisk i en alder af 27.

20/09 Sharks

I denne dokumentar præsenteres havets toprovdyr ikke som uhyrer, der dræber for sjov, men som intelligente og forsigtige skabninger med et dårligt ry.

20/09 Try

Efter flere års adskillelse genforenes to bedste venner i New York, hvor de må konfrontere det, de efterlod i Spanien, og hvordan tiden har ændret deres venskab.

En kriminalbetjent besøger Ted Bundy i fængslet i et forsøg på at forstå en anden seriemorder, han forsøger at opspore. Baseret på en sand historie.


Se alle nye film og tv-serier