Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Christopher Nolans storfilm ‘Tenet’ kan snart streames på Netflix

Christopher Nolans storfilm ‘Tenet’ kan snart streames på Netflix

17/05/2025 | Flixfilm

Christopher Nolans actionfyldte science fiction film ‘Tenet’ fra 2020 kan snart streames på Netflix.

Den komplekse thriller har premiere på streamingtjenesten den 12. juni.

‘Tenet’ handler om en navnløs CIA-agent, kaldet The Protagonist (spillet af John David Washington), der bliver rekrutteret til en tophemmelig organisation ved navn Tenet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han får til opgave at forhindre en mulig tredje verdenskrig. Men truslen kommer ikke fra en traditionel fjende – den stammer fra fremtiden, hvor visse genstande og våben kan bevæge sig baglæns i tid ved hjælp af en teknologi kaldet inversion.

For at redde verden må The Protagonist bevæge sig ind i en kompliceret verden fyldt med international spionage og tidsforvrængning.

Undervejs får han hjælp af Neil (Robert Pattinson) og forsøger at stoppe den magtfulde russiske våbenhandler Andrei Sator (Kenneth Branagh), som har fået adgang til den farlige teknologi og truer med at udslette menneskeheden.

Se en trailer til storfilmen nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører brutal krigsfilm fra instruktøren bag ‘Lone Survivor’

Den britisk-amerikanske instruktør Christopher Nolan, som også kendes for ‘Inception’, ‘Interstellar’ og ‘The Dark Knight’-trilogien står bag ‘Tenet’, som havde dansk biografpremiere den 13. august 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen klarede sig godt i biograferne, men anmelderne var aldrig helt overbevist. De roste den for de imponerende visuelle effekter og unikke histore, men syntes aldrig at den blev nærværende eller medrivende nok.

Hvis ikke du allerede har set den så får du mulighed for selv at danne din mening når filmen snart lander på streamingtjenesten for første gang.

Se ‘Tenet’ på Netflix Danmark fra den 12. juni.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
18/09 Serpico

Al Pacino spiller hovedrollen i denne krimithriller, der er baseret på den sande historie om en New York’er-betjent, som afslører omfattende korruption i politiet.

18/09 The Scandal (Sæson 1)
(Sæson 1)

I Joseon vækker et hemmeligt frieri skjult begær hos en begavet adelskvinde, en berømt elsker og en intetanende dame, der bliver fanget i deres farlige spil.

Nye forelskelser. Fester. Kæmpe drama. Maya og Anjali er klar til studielivet, men drømmen om danseholdet bringer dem ud af takt.

Fire dygtige indiske instruktører udforsker sex, forhold, begær og kærlighed med kortfilmformatet i denne efterfølger til de Emmy-nominerede Lust Stories fra 2018.


Se alle nye film og tv-serier