Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Four Seasons’ på Netflix får en sæson 2

‘The Four Seasons’ på Netflix får en sæson 2

19/05/2025 | Flixfilm

Den populære amerikanske dramaserie ‘The Four Seasons’ vender tilbage med nye afsnit.

Det bekræfter streamingtjenesten Netflix blot få uger efter at første sæson havde premiere, hvilket antyder, at serien har haft stor succes.

I Danmark har ‘The Four Seasons’ ligget på hitlisten siden premieren den 1. maj, og den ligger fortsat på top 5.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien følger tre par, der gennem årtier har haft en tradition med at tage på fælles ferier hver sæson. Deres venskab bliver sat på prøve, da Nick (Steve Carell) annoncerer sin skilsmisse fra Anne (Kerri Kenney-Silver) og introducerer sin nye, yngre kæreste Ginny (Erika Henningsen) til gruppen.

Dette skaber spændinger og udfordrer dynamikken i vennegruppen, som også inkludere skuespillere som Colman Domingo og Will Forte.

Sæson 2 følger naturligvis op på den dramatiske afslutning på første sæson, som blandt andet involverede en af hovedkarakterne i et fatalt biluheld.

LÆS OGSÅ:  De overlevende fra ‘Society of the Snow’ vender tilbage i ny Netflix-serie

Det var meningen, at serien blot skulle have været en enkelt sæson – en såkaldt miniserie – men med den store succes lader det til at Netflix har skiftet mening.

‘The Four Seasons’ er skabt af Tina Fey, som også spiller med i serien, og baseret på spillefilmen af samme navn fra 1981 og er en hylende morsom og rørende kærlighedserklæring til lange ægteskaber og gamle venskaber.

Se ‘The Four Seasons‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Stormen på Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

En orkan blæser gennem Sesame Street, og pludselig har Big Bird ikke nogen rede længere! Hans venner går sammen om at muntre ham op og hjælper med at genskabe hans hjem.

03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.


Se alle nye film og tv-serier