Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Dansk Netflix-succes: ‘Reservatet’ topper i 28 lande

Dansk Netflix-succes: ‘Reservatet’ topper i 28 lande

27/05/2025 | Flixfilm

Den danske Netflix-serie ‘Reservatet’ fortsætter sin sejrsgang verden over.

To uger efter premieren er serien stadig den mest sete ikke-engelsksprogede serie på streamingtjenesten.

Men ikke nok med det – ‘Reservatet’ er faktisk blevet endnu mere populær siden sidste uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har Netflix netop afsløret.

I første uge blev ‘Reservatet’ streamet 10 millioner gange, men i sidste uge – i perioden 19.–25. maj – er tallet steget til hele 12,7 millioner visninger.

Det betyder, at den danske krimiserie nu er blevet set over 22 millioner gange i alt!

Samtidig er ‘Reservatet’ stadig blandt de 10 mest sete serier på Netflix i over 82 lande – herunder USA, Australien, Spanien og Tyskland – og ligger på førstepladsen i 28 lande, heriblandt Danmark.

I den danske serie forsvinder den filippinske au pair Ruby i et af Danmarks rigeste kvarterer nord for København. Naboen Cecilie bliver overbevist om, at noget er galt.

LÆS OGSÅ:  ‘Den hemmelige kvinde’ indtager førstepladsen på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes egen au pair, Angel, begynder at undersøge de rygter, der svirrer blandt områdets andre au pairs, mens mistanken om en forbrydelse vokser.

På rollelisten ses bl.a. Marie Bach Hansen, Danica Curcic, Simon Sears, Lars Ranthe, Sara Fanta Traore samt debutanterne Excel Busano og Donna Levkovski.

Miniserien, som havde premiere den 15. maj, er skabt af Ingeborg Topsøe (Charmøren, Kød & Blod), der også er hovedforfatter, og instrueret af den prisvindende Per Fly (Bænken, Borgen).

Se ‘Reservatet‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier