Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » De populære ‘Hvidstengruppen’-film får Netflix-premiere

De populære ‘Hvidstengruppen’-film får Netflix-premiere

27/07/2025 | Flixfilm

Snart kan du streame de danske historiske krigsfilm ‘Hvidstengruppen’ og efterfølgeren ‘Hvidstengruppen II – De efterladte’ på Netflix.

Filmene, som bygger på virkelige begivenheder, blev store publikumssucceser og har solgt mere end 1 millioner biografbilletter til sammen.

Begge ‘Hvidsten Gruppen’-film har premiere på Netflix den 1. august.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Hvidstengruppen 1’ fra 2012 følger Marius Fiil og hans familie, som bor på en kro i Hvidsten under Anden Verdenskrig. De bliver en del af modstandskampen ved at hjælpe britiske fly med at kaste våben ned, som de gemmer og sender videre til andre grupper.

Filmen viser, hvordan helt almindelige mennesker risikerer alt for Danmarks frihed. Til sidst bliver gruppen afsløret af tyskerne, og flere af dem bliver arresteret og henrettet.

‘Hvidstengruppen 2’ fra 2022 fortæller, hvad der sker med familien Fiil og deres nærmeste efter henrettelserne i 1944.

Filmen følger især Gudrun Fiil og hendes døtre, der kæmper med sorgen og forsøger at finde styrke midt i krigens mørke. De står tilbage med tomheden og minderne – men også med viljen til at holde sammen og ære dem, de har mistet.

LÆS OGSÅ:  Kærligheden bliver sat på prøve i ny animationsfilm på Netflix - 'In Waves'

Se trailers til de historiske film nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anne-Grethe Bjarup Riis har instrueret filmene om nazismens brutale konsekvenser og på rollelisten finder man flere stærke navne som Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Laura Bro, Anne Louise Hassing, Troels Lyby og Lars Mikkelsen.

‘Hvidstengruppen 2’ blev ikke lige så stor en succes som forgængeren fra 2012, men filmproducent Regner Grasten fortalte til B.T i 2022, at der også kommer en tredje film.

Se ‘Hvidstengruppen’ og ‘Hvidstengruppen II – De efterladte’ på Netflix Danmark fra den 1. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier