Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Afdeling Q’ på Netflix vender tilbage med flere afsnit

‘Afdeling Q’ på Netflix vender tilbage med flere afsnit

19/08/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop bekræftet, at ‘Afdeling Q’, baseret på Jussi Adler-Olsens populære krimithrillere, vender tilbage med en sæson 2.

Det er knap tre måneder siden, at første sæson fik premiere, så meddelelsen må siges at komme i sidste øjeblik, inden nerverne for alvor begyndte at sidde uden på tøjet.

Netflix plejer nemlig at være langt hurtigere til at offentliggøre, om en serie forlænges eller droppes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krimiserien hittede imidlertid på Netflix og blev også rost af medierne, så det lå allerede i kortene, at der ville komme flere afsnit.

‘Afdeling Q’ følger kriminalkommissær Carl Mørck (Matthew Goode), en fremragende betjent, men en elendig kollega.

Efter et skæbnesvangert skyderi, hvor en betjent mister livet og hans makker ender lammet, degraderes Mørck til kælderen som eneste medlem af Afdeling Q – en ny afdeling for uopklarede sager, oprettet mest som et PR-stunt.

Modvilligt samler han et lille hold af outsidere, der alle har noget at bevise. Da et gammelt spor om en forsvundet embedsmand pludselig får nyt liv, kaster Mørck sig tilbage i arbejdet – trods modstand, uro og sin egen kompromisløse stil.

LÆS OGSÅ:  Advokatserien ‘Matlock’ med Kathy Bates kommer på Netflix

Første sæson tog udgangspunkt i historien ‘Kvinden i buret’, og det er nærliggende at antage, at den kommende sæson 2 bygger på anden bog i Jussi Adler-Olsens populære serie, ‘Fasandræberne’ – men dette er endnu ikke bekræftet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden Matthew Goode medvirker også Chloe Pirrie (‘Dronninggambit’), Alexej Manvelov (‘Top Dog’), Kelly Macdonald (‘Operation Mincemeat’) og Leah Byrne (‘Jordemoderen’) i ‘Afdeling Q’, der internationalt har titlen ‘Dept. Q’.

Serien er skabt af Scott Frank, forfatteren og instruktøren bag de populære Netflix-serier ‘Dronninggambit‘ og ‘Godless‘.

Se ‘Afdeling Q‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
18/09 Serpico

Al Pacino spiller hovedrollen i denne krimithriller, der er baseret på den sande historie om en New York’er-betjent, som afslører omfattende korruption i politiet.

18/09 The Scandal (Sæson 1)
(Sæson 1)

I Joseon vækker et hemmeligt frieri skjult begær hos en begavet adelskvinde, en berømt elsker og en intetanende dame, der bliver fanget i deres farlige spil.

Nye forelskelser. Fester. Kæmpe drama. Maya og Anjali er klar til studielivet, men drømmen om danseholdet bringer dem ud af takt.

Fire dygtige indiske instruktører udforsker sex, forhold, begær og kærlighed med kortfilmformatet i denne efterfølger til de Emmy-nominerede Lust Stories fra 2018.


Se alle nye film og tv-serier