Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se den helt nye overnaturlige serie ‘Talamasca: The Secret Order’ på Netflix

Se den helt nye overnaturlige serie ‘Talamasca: The Secret Order’ på Netflix

07/11/2025 | Flixfilm

Talamasca The Secret Order netflix serie

Den overnaturlige spion-serie ‘Talamasca: The Secret Order’, baseret på Anne Rice’s romaner, får snart premiere på Netflix.

Serien, der også byder på horror og drama, følger den hemmelige organisation Talamasca, som overvåger, studerer og regulerer verdens overnaturlige væsener som vampyrer, hekse og ånder.

‘Talamasca: The Secret Order’, som på dansk hedder ‘Talamascaen: Den hemmelige orden’ vises netop nu i USA, og hele første sæson får premiere på Netflix Danmark den 1. december, kort efter den amerikanske finale den 26. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

Thriller-serien følger Guy Anatole, en ung jurist med evnen til at læse tanker. Han bliver rekrutteret af den lyssky organisation Talamasca, som holder øje med overnaturlige væsener.

Talamasca påstår at beskytte menneskeheden, men Guy opdager hurtigt, at organisationen selv gemmer på mørke hemmeligheder. Nogle medlemmer vil blot observere det overnaturlige, mens andre ønsker at kontrollere eller udrydde det.

Da Guy begynder at afdække sandheden om Talamascas eksperimenter og magtspil, må han vælge, om han vil være en del af ordenen – eller vende sig imod den.
Se traileren til serien nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ:  Nye titler på Netflix (Uge 44 – 2026)

Tredje serie i Immortal Universet

‘Talamasca: The Secret Order’ er den tredje serie i Anne Rice’s ‘Immortal Universe’, efter ‘Interview with the Vampire‘ og ‘Mayfair Witches‘, der også snart får premiere på Netflix.

Serien er skabt af den anerkendte filmskaber John Lee Hancock, som tidligere har stået bag Oscar-vinderen ‘The Blind Side’, samt Netflix-filmene ‘The Highwaymen‘ og ‘Mr. Harrigan’s Phone‘.

Artiklen fortsætter under annoncen

På rollelisten ses William Fichtner (‘Contact’), Elizabeth McGovern (‘Downton Abbey’), Eric Bogosian (‘The Uncut Gems’), Jason Schwartzman (‘The Grand Budapest Hotel’) og Maisie Richardson-Sellers (‘The Originals’).

‘Talamasca: The Secret Order’ har premiere på Netflix Danmark den 1. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier