Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-serien ‘Skyggernes by’ afslører uhyggelig mordgåde midt i Barcelona

Netflix-serien ‘Skyggernes by’ afslører uhyggelig mordgåde midt i Barcelona

26/11/2025 | Flixfilm

Netflix-serien ‘Skyggernes by’ afslører uhyggelig mordgåde midt i BarcelonaNetflix er klar med en ny mørk og stemningsfuld politiserie fra Spanien.

‘City of Shadows’, eller på dansk ‘Skyggernes by’, får premiere på streamingtjenesten den 12. december.

Spændingsserien har Isak Férriz (‘Burning Body’, ‘Below Zero’) og Verónica Echegui (‘Intimacy’, ‘Dr. García’s Patients’) i hovedrollerne, mens Jorge Torregrossa (‘Burning Body’, ‘Cocaine Coast’) står bag kameraet.

I serien bliver Barcelona rystet af en makaber forbrydelse: Et forkullet lig bliver fundet på facaden af Gaudís ikoniske bygning La Pedrera – Casa Milà.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den erfarne, men rebelske efterforsker Milo Malart (Isak Férriz) bliver kaldt tilbage til tjeneste efter en midlertidig suspension for ulydighed. Sammen med sin nye makker Rebeca Garrido (Verónica Echegui) indleder han en intens jagt på gerningsmanden – en sag, der hurtigt viser sig at være langt mere kompleks, end nogen af dem kunne forestille sig.

Se traileren nederst i artiklen. Klippet er desværre ikke med engelske eller danske undertekster, men de vil naturligvis være tilængelige når serien rammer streamingtjenesten.

LÆS OGSÅ:  Se trailer til konfliktfyldt ny sæson af ‘The Diplomat’

‘Skyggernes by’ er optaget på flere ikoniske steder i Catalonien, herunder nogle af Barcelonas mest kendte bygninger, hvilket gør selve byen til en central del af fortællingen. Mange, der har besøgt storbyen, vil sikkert kunne genkende flere af locations i serien.

På rollelisten finder man desuden Ana Wagener (‘The Innocent’), Manolo Solo (‘The Fury of a Patient Man’) og Jordi Rico (‘Fuerte Apache’).

Serien bygger på den første roman i Aro Sáinz de la Mazas anmelderroste ‘Milo Malart’-tetralogi, og de seks afsnit er skrevet af Jorge Torregrossa i samarbejde med Carlos López og Clara Esparrach.

‘Skyggernes by’ har eksklusiv premiere på Netflix Danmark den 12. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter en invasion fra rummet må en frygtløs teenager forsvare sin bror og deres hjem mod såvel skruppelløse angribere som blodtørstige overlevende.

Seks videnskabsfolk bliver mødt med det rene kaos og lurvede satanistiske præster, da de ankommer til et landsted, hvor 18 mennesker engang blev dræbt i løbet af en nat.

21/09 8 Remains

Efter at være blevet dræbt af en person, hun havde tillid til, hopper en ung kvinde ud og ind af sine minder for at finde en måde at ændre sin skæbne på.

21/09 Pentagram

Fire tyve søger ly i et fjerntliggende, tomt hus, men bliver fanget i et pentagram. Hvis de forlader det, risikerer de at udløse en dæmonisk skabnings frygtelige vrede.


Se alle nye film og tv-serier